San José eller San Juan....same same but different....Velkommen med på eventyr...

Så sidder vi her igen. Sammen. Os fire. Så parate til at tage fat på et nyt eventyr. Taknemligheden oser ud af mig. Endnu engang er det lykkedes at låne hinanden for en tid. Endnu engang har vores arbejdspladser og ungernes skole bakket op om projektet, og nu er vi klar til take off mod fremmede egne.

Når vi igen sætter vores ben på dansk grund, har vi oplevet endnu en jul og endnu et nytår langt væk hjemmefra. Hvad der venter os aner vi ikke. Vi har efterhånden oplevet lidt af hvert i denne højtid, fra palliet hotpants og øredøvende techno, til slangemænd og karaoke. Men også elefanter slentrende i vandkanten, og lanterner der svævede op i den mørke julenat. Vi tager det hele med, og har så mange fantastiske minder i den efterhånden godt fyldte rygsæk. Men intet skal smides ud, det hele bliver gemt, og der er plads til uendeligt meget mere deri. 

Ingen tvivl om, at vi vil savne alle de dejlige mennesker herhjemme, især i denne særlige tid på året. Med valg er der fravalg, og det er som sagt så mange gange før sundt at savne. Det er som om, man får lidt perspektiv på det man har lige foran øjnene, når det hele kommer lidt på afstand. 

Heldigvis bliver vi omgivet af den dejligste familie i dette års juleferie. Hvor heldig kan vi egentlig være. Og held er måske lige præcis det ord der beskriver hele det juleferieprojekt ret så præcist. Den historie vender jeg tilbage til.

Tilbage til os fire. Boardet og klar. Rutinerede store unger vi har med os. Vi har så uendeligt mange gange bekræftet hinanden i, at det var den helt rigtige beslutning at stikke afsted på jordomrejsen da de var fem og ni år gamle. Tiden iler, og de er nu et par dejligt store unger. Sofie har gang i så mange skønne ting og vennerne derhjemme trækker. Hun har betænkeligheder ved at være væk i en længere periode. Helt forståeligt. Sådan skal det være, og vi ved godt, at det er på andre præmisser at låne en teenager med på rejse. Mikkel er stadig temmelig mobil, når det gælder at rejse ud i verden. Men tiden til bare at kunne træffe beslutninger udenom vores børn, den er talt. 

At rejse ud i verden med børn i en lidt ældre version giver en helt anden dimension til oplevelsen. De stiller så mange spørgsmål, er stadig i den unge undren over hvordan tingene hænger sammen. De har fået øjnene op for, at far og mor også kan blev udfordret, og vi lærer så mange nye sider af hinanden at kende når tiden til nærvær og fordybelse pludselig er tilgængelig. 

Tilbage til heldet. En aften i det tidlige forår sad tourguiden og hans buddy Peter i hver sin ende af telefonlinien. Det var vores tur til at holde nytår, og invitationen gik til Costa Rica. Vi håbede inderligt, at de kunne finde tid til at rejse afsted og møde os der. Thomas faldt over et tilbud på flybilletter som den lille familie ikke kunne afslå, og sammen fik de to herrer styr på formaliteterne. Det skal lige tilføjes, at når man kender tourguiden (aka Thomas), så ved man, at alt bliver gennemtjekket tusind gange inden man trykker godkend. De to herrer tjekkede og tjekkede og vupti, så var det en realitet. Vi skulle fejre juleferien sammen. Alt var godt, og de gav hinanden et virtuelt håndslag på at den var i kassen. 

Vi havde selv indtil da kun booket til Miami, så inden de to herrer lagde på, ville tourguiden lige tjekke hvilke muligheder vi så havde for at rejse videre til Costa Rica. Så blev der helt stille i røret og resten af den telefonsamtale lød cirka sådan her.....Thomas:  "Peter for faen....." Peter: "Hvad, er billetterne blevet billigere?" Thomas: "Vi har booket billetter San Juan til jer". Peter: "Ja". Thomas :"Det skulle skulle have været til San José".  Thomas: "I skal til Puerto Rico, vi skal til Costa Rica". Så blev der stille lidt igen. Peter: "Jeg har også altid drømt om at komme til de Vestindiske øer". That´s what Friends are for! Så blev destinationen lige ændret, og heldigt at det blev opdaget i tide trods alt, så vi nåede at sadle om og nu ender samme sted. San José-San Juan - Potato-Potato...Endnu en finurlig fælles rejseanekdote vi kan trække op af hatten og grine af. 

Vi er klar til nye eventyr. En lille minijuleaften med besserne er vinget af. Så hyggeligt at få julebarometeret fyldt op med julemad, gaver, hygge, spædet op med filmen fra vores østen eventyr. Vi er heldige, at have fire dejlige besser i vores verden. Der helt sikkert vil savne og blive savnet, men som også sender os afsted med ønsker om en fantastisk tur. Selvfølgelig er de som altid bekymrede, som bedsteforældre skal være, og vi har lovet at passe på hinanden ude i den store verden.
Ready to take off - First stop Miami. Velkommen med på Dreamtrip44´s fjerde store eventyr.