Langsom morgen for os to tøser. Intet vi skulle nå, men samtidig alting vi ville nå. Så efter en omgang morgenmad på sengen, hvilket lyder mere luksuriøst end det måske var, da vi traditionen tro havde omarrangeret minibarens alkoholiske drikke med yoghurt og mælk, så var vi mere end klar til eventyr.
Første stop var at finde det sted, vi imorgen skulle blive samlet op af en bus. Det var jo om at være beredt selvom teenageren måske syntes, det var en smule unødvendigt. Flueben ved det, og så gik det opad. Op til Gibralfaro fortet på toppen af Malaga. Heldigvis var det stadig kun formiddagssolen der skinnende på os, men idag var det fra den smukkeste dybblå himmel. Jeg havde læst mig til at turen derop var ganske strabadserende, men det hele værd. Vi klarede den nu i ganske fin stil, og nød det smukkeste view ud over Malaga med en iskold sodavand og en violinist til at sætte en stemning.
To the Beach var næste mål, og forsynet med en Dunkin coffie var jeg i mit rette element. Vi slog os ned, og Sofie, vandhund som hun er, sprang straks i bølgerne. Der var godt besøgt på stranden, og i det fjerne kunne man høre standsælgere lire den samme monotone strofe af om og om igen. Indimellem kom en stemme pludselig helt tæt på og råbte “massage”, så vi var ved at lette fra håndklæderne. Vi nød at kunne ligge der sammen, uden wifi og uden andet at tage os til end at kigge, snakke og dase.
Da eftermiddagen gik på hæld skrånede vi hjemmevant gennem Malagas gader til hotellet for et bad inden den stod på shopping. Det skal lige nævnes, at vi kun havde haft papirkortet fremme en eneste gang, da vi skulle finde busholdepladsen, ellers var vi ved at være godt stedkendte allerede. Vi gav hinanden en highfive på det.
Vi screenede hurtigt et par indkøbscentre, men faldt tilbage til de små hyggelig butikker i Malagas midte. Jeg vandt vidst på shopping i denne omgang, men Sofie kommer helt sikkert stærkt tilbage. Aftensmaden blev nydt i mere komfortabel stil på en kombineret mexicansk/indisk restaurant beliggende lige ned til havnen. To af vores absolutte kulinariske favoritter, og lækkert det var det. Nachos til forret og indisk til hovedret. Heldigvis havde vi lært at styre os, så vi splittede retterne mellem os. Til trods for det, stod halvdelen af måltidet tilbage og vi kunne trille derfra.
Vi satte kursen hjemad. Forbi supermarkedet efter forsyninger til morgendagens madpakke, og så var det op på værelset og få fusserne op. Det var tiltrængt, for ifølge mobilen havde vi travet 20 km idag. Jeg ville lige få styr på vores pas, der skulle medbringes på turen den følgende dag. De var låst inde i safetyboksen, som så var gået i udu. Uden tourguiden til at bringe orden i sagerne, måtte jeg selv ty til handling, boksen blev åbnet, og vi kunne befri passene.
Dagen var gået på hæld. Hvor havde vi haft nogle gode snakke om løst og fast, og jeg havde husket at fortælle min rejsemakker, at jeg følte mig heldig. Hun var perfekt at dele Malaga med. Så initiativrig, eventyrlysten og nysgerrig. Hjemmefra fik jeg fotos af en dejlig Mikkel der så absolut tilfreds ud med Sushi på menuen. Taknemlig for at have en mand, der sørgede for hyggen derhjemme.
Malaga tak for idag.
Første stop var at finde det sted, vi imorgen skulle blive samlet op af en bus. Det var jo om at være beredt selvom teenageren måske syntes, det var en smule unødvendigt. Flueben ved det, og så gik det opad. Op til Gibralfaro fortet på toppen af Malaga. Heldigvis var det stadig kun formiddagssolen der skinnende på os, men idag var det fra den smukkeste dybblå himmel. Jeg havde læst mig til at turen derop var ganske strabadserende, men det hele værd. Vi klarede den nu i ganske fin stil, og nød det smukkeste view ud over Malaga med en iskold sodavand og en violinist til at sætte en stemning.
To the Beach var næste mål, og forsynet med en Dunkin coffie var jeg i mit rette element. Vi slog os ned, og Sofie, vandhund som hun er, sprang straks i bølgerne. Der var godt besøgt på stranden, og i det fjerne kunne man høre standsælgere lire den samme monotone strofe af om og om igen. Indimellem kom en stemme pludselig helt tæt på og råbte “massage”, så vi var ved at lette fra håndklæderne. Vi nød at kunne ligge der sammen, uden wifi og uden andet at tage os til end at kigge, snakke og dase.
Da eftermiddagen gik på hæld skrånede vi hjemmevant gennem Malagas gader til hotellet for et bad inden den stod på shopping. Det skal lige nævnes, at vi kun havde haft papirkortet fremme en eneste gang, da vi skulle finde busholdepladsen, ellers var vi ved at være godt stedkendte allerede. Vi gav hinanden en highfive på det.
Vi screenede hurtigt et par indkøbscentre, men faldt tilbage til de små hyggelig butikker i Malagas midte. Jeg vandt vidst på shopping i denne omgang, men Sofie kommer helt sikkert stærkt tilbage. Aftensmaden blev nydt i mere komfortabel stil på en kombineret mexicansk/indisk restaurant beliggende lige ned til havnen. To af vores absolutte kulinariske favoritter, og lækkert det var det. Nachos til forret og indisk til hovedret. Heldigvis havde vi lært at styre os, så vi splittede retterne mellem os. Til trods for det, stod halvdelen af måltidet tilbage og vi kunne trille derfra.
Vi satte kursen hjemad. Forbi supermarkedet efter forsyninger til morgendagens madpakke, og så var det op på værelset og få fusserne op. Det var tiltrængt, for ifølge mobilen havde vi travet 20 km idag. Jeg ville lige få styr på vores pas, der skulle medbringes på turen den følgende dag. De var låst inde i safetyboksen, som så var gået i udu. Uden tourguiden til at bringe orden i sagerne, måtte jeg selv ty til handling, boksen blev åbnet, og vi kunne befri passene.
Dagen var gået på hæld. Hvor havde vi haft nogle gode snakke om løst og fast, og jeg havde husket at fortælle min rejsemakker, at jeg følte mig heldig. Hun var perfekt at dele Malaga med. Så initiativrig, eventyrlysten og nysgerrig. Hjemmefra fik jeg fotos af en dejlig Mikkel der så absolut tilfreds ud med Sushi på menuen. Taknemlig for at have en mand, der sørgede for hyggen derhjemme.
Malaga tak for idag.
Kommentarer
Send en kommentar