"Idag er det moars fødselsdag hurra hurra hurra" sådan lød det omkring mig, og jeg kunne slå øjnene op til mine tre dejlige rejse- og livsmakkere, der stod i kø med kram og gaver. Så dejligt, selv det overskyede vejr kunne ikke slå mig ud af kurs. De sødeste personlige gaver, valgt og lavet præcist til mig. Alt fra puslespil (som dog ikke var medbragt), til hjemmelavede flamingo øreringe, til Starbucks gavekort og guld og diamanter. Sødeste Charlotte havde smuglet en gave og det sødeste kort med. Hvor heldig kunne man egentlig være. Jeg var rørt til tårer. Cava til morgenmaden og solen vandt over skyerne. Dagen skulle bruges lige efter mit hoved, og det betød afslapning fra morgen til aften. Så da der blev kaldt til vandaerobic lavede jeg et pas på den. Det var igen nok lidt for all inclusive. Men da der blev proklameret gratis barbecue til alle, så var vi mere klar. Luigi hed den lille finurlige dansende kok der stegte de lækreste spyd. Jamen hvilken overraskende luksus.
Over middag var der istid, og det skulle være lidt mere spektakulært idag. Den vildeste kombination af is, vaffel og snickers på toppen. Fødselaren var tilfreds. Mikkel gav mig en impulsiv krammer og et "Du er sød mor", blev sagt, lidt stille, men højt nok til at jeg kunne høre det.
Stranden kaldte og ungerne plumpede straks i. For plumpe i det var faktisk en mulighed her. Strandkanten var temmelig stejl, og bare en meter ude kunne vi knap bunde længere. En fyr præsterede at lave et hovedspring fra vandkanten. Det var ikke set før.
Dagens sidste omgang i poolen og dermed retur til de lidt klaustrofobiske tilstande der. Jeg var SÅ glad for, at vi havde friheden til at smutte ud i byen og spise, få andre indtryk og vælge selv. Jeg lovede ikke at nævne det mere, for folk omkring mig så faktisk ret så tilfredse ud, og måske konceptet holdt, når ungerne var mindre, eller større for den sags skyld, så var maden tilgængelig, og der var ikke alle de valg at træffe.
Min fødselsdag gik helt efter planen. 40 år idag. En helt særlig og ret så fantastisk pige havde lært mig, at man skulle nyde hver en fødselsdag. De sødeste hilsner tikkede ind dagen lang. Både fra folk jeg ikke havde set længe, og folk jeg så næsten hver dag. Hver en tanke og hver en hilsen varmede og rørte mig dybt. Facetimede med nogle af dem der stod mig særligt nær fyldte mig med endnu mere varme.
Jeg tog chancen og gik for pizza til aften trods det faktum, at vi var i spanske omgivelser. Og ja, det faktum måtte jeg minde mig selv om flere gange på denne lille ferie, for adskillige gange havde jeg taget mig selv i at være en smule i tvivl om, hvor vi egentligt befandt os henne på kloden. Det spanske mindede på så mange måder om det mexicanske, og sproget det samme, også her omgivet af kaktusser og palmer og en kold Corona, men ingen tidsforskel og kun to en halv time fra Danmark. Havde vi alligevel været for meget på farten, nej, det kom aldrig til at ske. Tilbage til pizzaer der var absolut sublime. Så hyggeligt at sidde her og emnerne faldt som sædvanligt over hinanden. Hvad ville de være når de blev store?...endnu engang kunne vi sige til vores unger, at de skulle vælge med hjertet. Med oliven on the side og et køligt glas rødvin der steg lige til mit gamle hoved, kunne jeg læne mig tilbage og nyde min lille familie og en helt igennem fantastisk fødselsdag.
Dagen derpå bød på præcis samme tema. Afslapning. Men først en lille hyggelig morgentur med ham den søde, inden ungerne fik øjne, og morgenbuffeten kunne indtages. Altid dejligt at se byen vågne, morgenjoggerne var afsted, hundeluftere og et par spanske herrer kom spankulerede på promenaden. Her var virkelig smukt og dejligt fredeligt her inden vores medturister indtog sandet og gaderne.
Efter en omgang Big Macs til frokost indtog vi stranden. Ungerne snorklede løs og så fisk i stimevis derude. Så begejstrede et par vandhunde. Vi vendte retur til kun en elevator i drift. Hotellet havde tilsyneladende en større vandsskade igang, så vi kunne nok regne ud, at det ville skabe kaotiske tilstande omkring måltiderne, når folk skulle fragtes til restauranten. Vi var da ikke for fine til at snuppe trappen, vi boede jo også kun på niende sal....
Endnu en tur op til borgen for enden af stranden inden aftensmaden. Sofie synes ikke helt, at det var nødvendigt, og Mikkel konstaterede bare, at hvis det alligevel ikke kunne blive værre, kunne hun jo ligesågodt komme med derop. Lillebrødre!! Vel nede igen satte vi os til rette på det første sted der kunne love paella uden seafood. Mikkel var så klar på et spansk tema, vi andre snuppede, lidt pinligt, den italienske version. Sofie fik shoppet nyt pynt til værelset, og vi fik grinet af alle de sjove små ting vi så omkring os.
Dagen var ved at være godt brugt. 48 etager og 12 kilometer meldte min app, alligevel ret godt gået taget i betragtning af, at vi havde dømt total dasedag. Imorgen stod på udflugt på ny og tourguiden var SÅ klar. Barcelona vi var klar til et comeback.
Kommentarer
Send en kommentar