Fredag. Vi havde ramt afslutningen af vores catalanske eventyr, og selvfølgelig nåede ungerne en tur i poolen efter den sidste omgang russiske morgenkomplet. Nu var konceptet absolut gennemafprøvet. Lidt anden standart end Singapore, men intet kunne måle sig med Singapore, intet. All inclusive med temafester og peppede vandaerobicinstruktører var måske ikke lige mig, men det havde givet smil på læben og været en oplevelse helt for sig. Heldigvis have vi trods alt valgt den stille ende af Lloret de Mar, for det hotel vi oprindeligt havde kigget på lå præcis i centrum af skumparties og techno-raves, så hellere lidt skinger karaoke.
Vi havde haft en skøn ferie. Vi havde spist den hyggeligste frokost med familien Texido, jeg var blevet fejret som en dronning på min runde dag. Vi havde grinet og oplevet og snakket. Selv på en uge kunne man nå langt omkring, og selv på en uge lærte jeg nye sider af mine unger at kende. Nærvær handlede ikke om kvantitet men kvalitet.
Sidste dag i syden. Hvornår ungerne igen plumpede i en pool var uvist. Planer og drømme var der nok af. Vi fik smækket døren til endnu et hotelværelse og tjekket ud af endnu et hotel. Et sidste stop inden lufthavnen og opad gik det. Tibidabo, ifølge Mikkel endnu et indbydende ord, skulle betrædes. Sofie synes måske ikke i første omgang, at det var nødvendigt, men mobilen blev nu alligevel fundet frem så udsigten kunne foreviges. Det var virkelig et smukt view ud over Barcelona. Med kirken og et Tivoli på toppen. En lidt sjov kombination, men det var stemningsfyldt og flot. Camp Nou og La Sagrada lå dernede i disen, ingen tvivl om, at Barcelona var en charmerende og storslående by.
Retur med bilen. Det gik lidt lettere, end da vi skulle derfra, og så ind i virvaret som altid var kendetegnende for en lufthavn, hvorend i verden man var, måske lige bortset fra Sandakan lufthavn på Borneo, det lille skur dybt inde i junglen. Planmæssigt afsted med Tibidabo bjerget i horisonten, og kursen var sat mod Danmark. I Billund byttede vi plads med næste hold danskere, der skulle ud på eventyr, præcis som vi for en uge siden. Vi kunne konstatere, at stort set alle de samme mennesker skulle med flyet retur sammen med os. Sofie mente, at hun aldrig havde oplevet det før. Endnu engang præget af vores hang til rundrejser.
Danmark tog godt imod os, mit hold i nakken var i bedring da det blev lørdag morgen. Thomas mente, at jeg måtte have vendt mig om efter for mange hombres på stranden. Jeg mente måske mere det var træk, nu jeg havde rundet de 40, var det vel hvad man kunne forvente. En morgenjoggetur i mildere temperatur og en kaffefødselsdagsdate med min højgravide lillesøster på penny Lane, så var der lagt an til en ret så skøn og varm dag. Hvorhen turen gik næste gang vidste vi ikke, men vi vidste, at vi var ret meget fan af det der med at komme ud på eventyr.
Kommentarer
Send en kommentar