Lørdag morgen, skyfrit og 25 grader fra morgenstunden. Dagen lå åben for os, og hvad bedre end at begynde med at sjoske ned til Starbucks. Total luksus. Der var dømt flyttedag. Vi havde jo valgt at blive i Cancun, men flyttede os væk fra hotelzonen og ind til Down town. ALoft havde været fint, men et værelse uden mulighed for at åbne et vindue, og tilmed med udsigt ind i en væg blev lidt klaustrofobisk i længden.
Vi tilbragte endnu en dag ved stranden. Mikkel var dybt frustreret over, at Sofie var mere ferm til at glide på bølgerne. Nogle gange var det sundt nok at blive udfordret, og han var stædig og kæmpede en indre kamp med sig selv. Så kunne vi sige og gøre nok så meget. Det endte da også med, at han fik held med sit foretagende, men helt tilfreds blev han ikke. Dagens bonusinfo fik jeg på vejen efter frokost: "Moar, vidste du godt, at der bliver dræbt flere mennesker af kokosnødder end af hajer".
Det var tid til at flytte, og vi fik taget afsked med ALoft, som var så venlige at give et bad inden afrejse. Afsted med den lokale bus, en colektivo, ind til Down town i en hulens fart. Altid en oplevelse at komme omkring med de lokale. En Starbucks, inde i receptionen på det nye hotel, det tegnede allerede godt. Et badeværelse så stort, at man skulle tænde lys tre steder derinde. Havudsigt og altan. Godkendt. Afsted til poolen. Ungerne plumpede i, og jeg måtte spørge en lidt stram overtjener efter håndklæder, jeg fik dog lirket et smil ud af ham, da jeg takkede på spansk. Måske var det fordi jeg bagefter læste ordensreglerme for poolen, at man skulle være 16 år for at benytte den. Ups. Men den lille mexicanske pige i baderingen var øjensynligt heller ikke indenfor den kategori, så mon ikke vi kom udenom det reglement.
Et nyt område og jagten på et mexicansk måltid gik ind. Vi måtte snirkle os ind imellem lange køer af maskeklædte mennesker, der ventede på at blive lukket ind til en form for wrestling agtigt show i den gamle tyrefægterarena, El torro, vi havde til nabo. Crazy mexican People. Vi slog os ned i en mexicansk restaurant og var klar til at få smagt lidt på landet. Burritos på ægte mexicansk style, selvfølgelig med tortilla chips som starter. Mikkel var mere end klar til at springe ud i det krydrede mexicanske køkken, og tjeneren var venlig: "We skip the chili in the girls's burrito". Mikkel var heldigvis ligeglad, de kunne tro hvad de ville. Sofie var ikke helt så klar på at gå all in, og valgte en mere klassisk kyllingesandwich, som Mikkel hjalp hende færdig med. Den mexicanske version af det vi kendte som en burrito var meget anderledes, og det skulle man nok lige vænne sig til. Men vi voksne var solgt.
Hjemme blev der sat film på mac'en og lørdagssnoldet fundet frem. Hygge. Som prikken over i'et rundede Mikkel aftenen af med en omgang thai massage til mor, hvor der blev rykket og foldet ben og arme i et væk. Sofie glædede sig til at vågne op med en smuk udsigt den næst dag, nu hvor vi kunne se havet derude, og ligeså tørt kom det fra hendes lillebror: "Så skal du nok ikke kigge til venstre, når du vågner!" Til venstre for sengen var placeret et gigantisk spejl, så fik han lige lidt af sin frustration fra dagens glidekonkurrence ud mellem sidebenene.
Udsigten var ikke til at klage over, ihvertfald den ligefremme, og en nat med åben dør (vi boede højt) og en lun vind havde gjort godt. Strand eller pool. Svært valg på sådan en søndag i februar. Valget faldt på en stille start og så poolen. Thomas havde som altid travlt med at planlægge den videre færd, så heldige vi var, at have vores private rejsearrangør med i pakken. Der blev lejet en bil, for den frihed det gav os, gav plads til et med effektivt program, Zoltar in mente, passede det tourguiden perfekt. Det var snart tid til en kulturel indsprøjtning, og vi havde samlet kræfter til en ny omgang.
Sidst på dagen var der dømt udflugt. Thomas havde på sin morgenløbetur spottet en markedsplads, og den skulle vi så lige finde igen. Det gik ikke helt glat, men med lidt omveje og en ekstra taxatur da benene blev for trætte, lykkedes det. Vi dumpede midt ind i et tivoliagtigt og ganske lokalt marked. Ballondyr og boder, karruseller og mexicansk folkedans på scenen. Unger i elektriske biler, hvor de mindste havde en far gående bagved og fjernstyre dem. Mikkel kunne ikke modstå den mulighed, og blev trods vores advarsler slemt skuffet over hastigheden, til gengæld lavede han en ganske elegant baglæns parallelparkering som punktum på turen. Aftensmaden var ganske lokal og blev peget ud med fagter og enkelte spanske gloser, vi nød den, underholdt af en mexicansk herre og hans karaokeanlæg. I sin silkeskjorte og krøllede sorte nakkelokker gav han den max gas. Down town Cancun var ikke så turistvenligt, men der var en charme ved at være blandt de lokale, og blive kigget på af nysgerrige brunøjede lækre unger.
Mandag igen. En lejet bil stod klar til at fragte os rundt på yucatan halvøen. Mikkel var ikke helt tilfreds med standarden, eftersom der hverken var soltag eller armlæn, eller noget. Jeg var ret så tilfreds med at have en mand, der sprang ud i nye regler og nye omgivelser, og bare så det som endnu en udfordring. Konstant talte folk til ham og os i lange sætninger og en hel masse ord og vi stod bare "que", men vi sugede til os og lærte lidt hen ad vejen.
Vejen til byen Valladolid, som skulle være basen de næste par dage, var der intet at skrive hjem om, vi havde, mest ved et uheld, valgt betalingsvejen, og mødte stort set ikke andre her end et par mænd på ladcykler, der kom cyklende her ude midt i ingenting. De måtte have seriøst langt hjem. Politiet holdt skarpt opsyn med alt og alle, og tjekpoint efter chekpoint skulle passeres, så fartgrænsen blev holdt til punkt og prikke hele vejen. Der var ingen grund til at lægge sig ud med ordensmagten, som efter sigende lavede deres helt egne regler her.
Vi skulle overnatte i Valladolid, og spiste frokost da vi nåede dertil, dog blev vi en smule forvirrede over, at klokken kun var halv tolv og ikke halv et, men konkluderede, at vi måtte være galt på den. Efter frokost havde jeg lige lagt billet ind på en destination omkring 100 km derfra. Rio Lagartos. Vi skulle se flamingoer, og jeg blev selvfølgelig mobbet på vejen dertil, at der sikkert kun stod en enkelt forkølet flamingo, der ikke var kommet væk med de andre. Det var ganske velkendt at tingene ikke gik helt glat når jeg tog teten. Bali in mente. Tja, ganske som ventet blev jeg allerede ved ankomsten til byen en smule betænkelig ved projektet. "Boat trips to see flamingos"....Vi skulle nå retur til Valladolid inden mørket faldt på, så der var ikke tid til at skulle søsættes, og tilmed på en to timers sejltur. Men uden internet havde det, til mit forsvar, ikke været nemt at researche denne seværdighed....Men så, henover os kom tre lyserøde flamingoer majestætisk svævende. Jeg nåede ikke at forevige momentet, men håbede da også at komme til at se et par stykker mere. Men nej, det blev ved de tre, og der skulle tilsyneladende ikke være ret mange flere at se derude, efter at have adspurgt et par, der netop kom retur fra båden. Vi tog til takke, og mine rejsemakkere tog det nu meget pænt. Men Hey vi havde set flyvende flamingoer, og et væld af pelikaner. Det var da også noget.
Retur det gik, et par undvigemanøvrer for krybende slanger og leguaner på kørebanen, gav lidt spænding til turen. Vi holdt ind ved en cenote. Et af de utallige ferskvandsvandhuller her på Yucatán-halvøen, som var skabt da jorden var eroderet væk af vandet og faldet sammen. Bosted for smukke fugle og massevis af leguaner, og sikkert også slanger og edderkopper og alt muligt andet kravl. Den forunderlige moder jord havde mange evner.
Vi vendte tilbage rettidigt. Sofie var lidt bekymret, om vi nu havde styr på det, for vi havde jo lovet ikke at køre rundt i Mexico i mørket. Tjekkede ind på et hyggeligt og tilmed billigt hotel i centrum, og spiste lækker mexicansk mad på torvet. Retur på værelselset, hvor det gik det op for os, at vi denne dag var kørt ind i en anden tidszone. Det var der den time var kommet fra tidligere på dagen. Så fik vi styr på tid og sted og kunne give hinanden High five på endnu en godt brugt dag - med flamingoer.
Kommentarer
Send en kommentar