Mandag morgen. Vi samlede os sammen og havde denne morgen en udflugt på programmet. Første stop metroen. Vi blev mødt af et menneskehav uden lige. Det myldrede op fra undergrunden med jakkesæt og stiletbeklædte kineser eller Hong Kongesere, som vi ynder at kalde de lokale. Det var blevet arbejdsdag i Hong Kong og weekendens, for os ellers så hektiske liv, var nu mangedoblet. Nu gav de ensrettede gange i undergrunden for alvor mening. Folk zigzaggede rundt som i en myretue, alle med hvert deres mål for dagen. Vores var Macau. Vi skulle have passene frem, for det betød en tur med færge til Kina.
Rettidigt igennem metroen og ombord. En times sejlads og vupti, så var vi på kinesisk grund. Eller det vil sige vi var på kinesisk grund, men i staten Macau som har selvstyre. Det betyder, at man her som det eneste sted i kina har ret til at gamble om penge. Det betød så også, at Macau har valgt at blive en tro kopi af det velkendte Las Vegas. Det betød så igen, at nakken skulle lænes langt bagover. Der var bygninger belagt med guld, der var det høje tårn "Stratosphere" man kunne bungy jumpe udfra, der var Eiffeltårnet og tårnet fra Venedig, der var så meget fart på og glitter og guld. Hvorfor? Fordi de kan, er svaret.
Vi steg ombord på en gratis shuttle bus til hotellet "The Parisian", og blev sat af for foden af Eiffeltårnet. Frokosten blev en kulinarisk oplevelse i hotellets Food court, hvor maden blev serveret på et brændvarmt fad. Maden stegte videre på fadet og tilberedelsen foregik ved bordet. Ungerne var helt med på konceptet og spiste løs, også selvom den stod på ris og kylling. Godt mætte smuttede vi videre rundt på eventyr.
Efter en tur rundt i nogle af hotellerne smuttede vi videre med en shuttlebus indtil centrum af byen. Macau var en tidligere portugisisk koloni, der havde haft til hensigt at beskytte byen mod pirateri fra søsiden. Vi gik op ad de stejle gader til det gamle fort, nød udsigten og Mikkel fik besigtiget kanonerne. Termometeret var kravlet godt deropad og vi nød, at der var blevet vejr til shorts.
Vi fandt vej fra fortet ned til en gammel ruin af en kirke, hvor kun facaden endnu stod. Et forunderligt syn. Kirken var faldet i en orkan for mange år siden. Smukt men også en ganske hektisk turistfælde, så vi fik hurtigt nok, og søgte igen mod hotel Sintra hvorfra en shuttlebus igen gik mod "The Strip" med alle luksushotellerne og kasinoerne. Tilbage til turistfælden i den helt anden genre. På en måde fik jeg en følelse af, at det hele bare var for stort, at alt bare var i overflod. De dyre butikker, som vi almindelige mennesker ikke kunne nærme os, alt det guldbelagte og alt det overdimensionerede. Men samtidig kunne vi ikke lade være med at blive benovede over det hele.
Da klokken nærmede sig 18 søgte vi mod endnu en omgang Mc D, det var desværre blevet til et par besøg der allerede. På vejen dertil lagde vi vejen forbi Eiffeltårnet endnu engang. Nu havde mørket sænket sig, og vi blev mødt af et lyshav af bling bling og musik dertil. Træerne ovenover os blinkede i blåt. Vi måtte bøje os, det var virkelig flot og festligt.
Benene hos børn og voksne var blevet trætte, og vi satte kursen mod shuttlebussen for at komme retur til færgen. Siddende i bussen synes ungerne og Thomas, at jeg havde været lidt for emsig med at komme afsted i god tid. Her sad vi 19.10 og skulle først med færgen hjem 20.30. Jeg skulle ikke nyde noget af at se enden af den færge. Vi nåede lige at se et springvand på højde med Bellagio i Vegas, da vi drejede omkring med bussen. Det havde vi overset på gåturen rundt, da hotellerne her lå meget mere spredt end i Vegas, så den følelse af at gå på The Strip var ikke nær den samme her.
Heldet var med mig, så vi kom selvfølgelig med på en stand by tur allerede klokken 20. Så var de færdige med at mobbe mig. Lettere søvnige ovenpå sejlturen skulle vi sluses igennem paskontrollen endnu engang. Det betød at visum sedlerne påny skulle udfyldes med adskillige oplysninger. Velankommet på den anden side, blev vi mødt af en striks mand, der satte hånden op og råbte stop. Lidt forvirrede over denne lille mands lettere hidsige fremtoning forsøgte vi på bedste vis at finde ud af hvad vi kunne gøre for at stille ham tilfreds. Han blev ved med at sige noget på gebrokkent engelsk. Det stod klart, at det var Mikkel han havde fokus på og vupti snuppede han en underlig tingest frem og scannede hans pande. Det gik så endelig op for os at han sagde "temperature tjek" Gud jøsses for et leben. Mikkel tog det helt cool, men helt ærligt at stikke en tingest op for panden af en 8 årig dreng, var måske lige at sætte det på spidsen. Manden lod ham slippe igennem, og jeg fik sikret mig at Mikkel slap uden traumer for livet.
Dagens grin var, da Mikkel på turen ud til færgen gik og funderede over små hjemmelavede vittigheder. Mor: ved du hvad ægget så da det kiggede sig i spejlet? Mig: nej hvad? Mikkel: et spejlæg. Mikkel: Jeg tænkte nok, at den var sjov, jeg skulle bare lige teste den af på dig. Lad mig bare sige, at de unger underholder, så tårerne triller, og jeg er fuldstændig målløs over deres gåpåmod.
Med metroen hjem og under dynen.
Tirsdag. Sidste dag i Hong Kong. Tourguiden havde lovet at programmet først begyndte op ad formiddagen. Så efter morgenmaden var spist i ro og mag til et afsnit af julekalenderen var vi klar til sidste tur ud i den pulserende by. Første stop Hong Kong park. Ungerne var ellevilde fra første færd. Af med sko og strømper og ind i et lille springvand der krævede snilde og hurtighed for at undgå at dråberne ramte. Det lykkedes næsten.
Vi havde ramt en skøn oase midt i den sydende by. En skøn grøn plet fyldt med de smukkeste blomster. Sikke en ro, næsten ingen mennesker, og de der var her sad i ro og mag rundt omkring. Igennem en fuglepark og endte på en legeplads, der desværre var under restaurering, men det der kunne leges på var fyldt op af kinesiske skoleelever, så der var et leben, men de var så søde i deres fine skoleuniformer. Læreren stod så der i midten med en mikrofon og dirigerede med arme og ben.
Tourguiden havde overraskelser i ærmet til frokosten. Efter en del søgen fandt vi stedet. "The flying pan", hmm ikke lige noget Sofie og jeg ved første øjekast jublede over, men Thomas havde læst at en herboende dansker foretrak dette sted til frokost. Jeg måtte bøje mig, for det var virkelig den lækreste sandwich jeg fik serveret, og ungerne var helt tilfredse. Et lille uset sted, hvor vi fra første etage kunne sidde i ro og mag og kigge ned på den hektiske myretue under os.
Efter en sen og velsmagende frokost gik eftermiddagen med et besøg på Plaza hotel, hvorfra vi fra 46' etage kunne stå helt alene og skue ud over Hong Kong. Det var en kontorbygning, så ingen andre turister havde fundet vejen herop. Så fantastiske at se ned på de små bitte biler, og stadig måtte læne nakken tilbage for at se helt til toppen af de højeste bygninger. Efter at have rundet Apple og Abercrombie & Fitch, helt uden at have pengene fremme, var vi ved at være ved vejs ende i vores Hong Kong eventyr. Sidste aftensmad her blev en omgang Subway til alle mand. Sofie klarede sin egen bestilling på engelsk og var så sej og stolt bagefter.
Det har været et fuldstændig forunderligt, hektisk, foruroligende, fantastisk eventyr. Vi ville absolut ikke have været det foruden. Her er så dyrt at leve, at vi har måtte gribe hinanden for ikke at falde bagover af overraskelse, men vi har nydt det, og vi har fået en uforglemmelig oplevelse med os videre.
Mine unger har snirklet sig igennem metroen, som var de indfødte, jeg har fået så mange dejlige krammere af min lille Mikkel, som ellers til daglig har så travlt med at blive stor, vi har grinet og vi har gået i massevis af kilometer.
Marcaroons til en 20 stykket, men de skulle prøves :)
Den portugisiske stil i Marcau
Hong Kong garden
The flying pan
Dagens grin var, da Mikkel på turen ud til færgen gik og funderede over små hjemmelavede vittigheder. Mor: ved du hvad ægget så da det kiggede sig i spejlet? Mig: nej hvad? Mikkel: et spejlæg. Mikkel: Jeg tænkte nok, at den var sjov, jeg skulle bare lige teste den af på dig. Lad mig bare sige, at de unger underholder, så tårerne triller, og jeg er fuldstændig målløs over deres gåpåmod.
Med metroen hjem og under dynen.
Tirsdag. Sidste dag i Hong Kong. Tourguiden havde lovet at programmet først begyndte op ad formiddagen. Så efter morgenmaden var spist i ro og mag til et afsnit af julekalenderen var vi klar til sidste tur ud i den pulserende by. Første stop Hong Kong park. Ungerne var ellevilde fra første færd. Af med sko og strømper og ind i et lille springvand der krævede snilde og hurtighed for at undgå at dråberne ramte. Det lykkedes næsten.
Vi havde ramt en skøn oase midt i den sydende by. En skøn grøn plet fyldt med de smukkeste blomster. Sikke en ro, næsten ingen mennesker, og de der var her sad i ro og mag rundt omkring. Igennem en fuglepark og endte på en legeplads, der desværre var under restaurering, men det der kunne leges på var fyldt op af kinesiske skoleelever, så der var et leben, men de var så søde i deres fine skoleuniformer. Læreren stod så der i midten med en mikrofon og dirigerede med arme og ben.
Tourguiden havde overraskelser i ærmet til frokosten. Efter en del søgen fandt vi stedet. "The flying pan", hmm ikke lige noget Sofie og jeg ved første øjekast jublede over, men Thomas havde læst at en herboende dansker foretrak dette sted til frokost. Jeg måtte bøje mig, for det var virkelig den lækreste sandwich jeg fik serveret, og ungerne var helt tilfredse. Et lille uset sted, hvor vi fra første etage kunne sidde i ro og mag og kigge ned på den hektiske myretue under os.
Efter en sen og velsmagende frokost gik eftermiddagen med et besøg på Plaza hotel, hvorfra vi fra 46' etage kunne stå helt alene og skue ud over Hong Kong. Det var en kontorbygning, så ingen andre turister havde fundet vejen herop. Så fantastiske at se ned på de små bitte biler, og stadig måtte læne nakken tilbage for at se helt til toppen af de højeste bygninger. Efter at have rundet Apple og Abercrombie & Fitch, helt uden at have pengene fremme, var vi ved at være ved vejs ende i vores Hong Kong eventyr. Sidste aftensmad her blev en omgang Subway til alle mand. Sofie klarede sin egen bestilling på engelsk og var så sej og stolt bagefter.
Det har været et fuldstændig forunderligt, hektisk, foruroligende, fantastisk eventyr. Vi ville absolut ikke have været det foruden. Her er så dyrt at leve, at vi har måtte gribe hinanden for ikke at falde bagover af overraskelse, men vi har nydt det, og vi har fået en uforglemmelig oplevelse med os videre.
Mine unger har snirklet sig igennem metroen, som var de indfødte, jeg har fået så mange dejlige krammere af min lille Mikkel, som ellers til daglig har så travlt med at blive stor, vi har grinet og vi har gået i massevis af kilometer.
Nej vi ville ikke have været dette Hong Kong eventyr foruden, men samtidig er vores indtryk af kineserne stadig et meget lukket folkefærd der har nok i deres eget. Der er langt imellem smilene. Faktisk tror jeg ikke, at jeg har set et eneste oprigtigt smil, trods det, at jeg har forsøgt at give en del den anden vej. Vi danskere er nok heller ikke de bedste forbilleder, når det gælder at dele ud af smilene, men vi klarer os dog bedre end her, og når smilene mangler så mærker man oprigtigt hvor meget de betyder for at man føler sig velkommen.
Ingen kvinder som i absolut ingen bærer nedringede bluser, men istedet er den helt lårkorte skirt et hit. Gerne med et par giga lange støvler helst op over knæet. Det hele toppes med en Hello kitty på tasken. Anderledes og ret så fashinerende at kigge på. Vi har fået så mange skæve oplevelser med herfra.
Onsdag morgen var vækkeuret sat. Klokken 04.30 kunne vi sige godmorgen for sidste gang i Hong Kong. Vi havde et fly at nå, og næste destination i eventyret var ho chi Minh City, Vietnam. Det lykkedes at få alle klar, og afsted ud i Hong Kongs tidlige morgen trafik. Skyskraberne og neon lysene forsvandt i horisonten bag os.
Vi skriver idag den 21 december. Årets korteste dag. Ikke for os, for med Vietnam som destination sætter vi urene en time tilbage. Vi gør os klar til at gense den sydende storby. Forventningerne er store. Det femte land på under en uge. Fart på, nu venter badeferien ret forude. Tiltrængt. ja tak. Hong Kong tak for nu.
Kommentarer
Send en kommentar