Mit år 2015

Endnu et år er pisket afsted ......hvad blev der af tiden, og hvor var det nu, vi var den dag i januar hvor mørket var mørkest og kulden værst.....svært at huske og ikke så lysende klart, som da dagene for alvor skilte sig ud. Da vi var afsted på drømmerejsen. Men nu er det tid til eftertanke - tid til at mindes endnu et år, der snart går på hæld. 

Nytårsaften 2014/2015 vakte glæde og begejstring hos os alle. Året forinden havde vi nydt en uforglemmelig aften sammen med vores venner, med sand mellem tæerne, chili smagning, elefanter i strandkanten, 80'er hit på storskærmen, lanterner ud over bugten og konfettikanoner. 

Sammen igen - blev vi budt indenfor til en aften i ægte thailandsk stemning. Rotter på loftet, 30 grader, klipklapper, strandkjoler, badetøj og dykkermasker...Bedre selskab og skønnere minder kunne vi ikke drømme om. 


I år har vi æren af at være værter til nytårsfesten. På dansk grund denne gang. Næste års indbydelse til nytårsfest er allerede modtaget - Familien Thietgen Eriksen byder os velkommen, destination er endnu ukendt, men vi lader drømmene leve og ønsker os inderligt, at det bliver iført shorts og klipklapper igen - i autentiske omgivelser ;) 

Januar med al dens charme kunne tage sin begyndelse. Vores dejlige Sofie blev et år ældre, og inviterede veninderne til strandfest. Iført strandkjoler og blomsterkranse mødte de op til en hyggelig fest, og vi lod minderne glide tilbage til året forinden, hvor Sofie stod op til gaver på altanen og det smukkeste levende foto på Langkawi at skue. Det var samtidig årsdagen for Mikkels stunt, hvor vi måtte omkring tandlæge dr Chew.

Sofie holder liv i huset. Ofte bliver vi mødt af et par ekstra skoletasker i bryggerset og høj musik på værelset. Indretning og hygge er et hit, og springgymnastikken viser sit værd, når hun laver opvisning på trampolinen eller hvorend der er en mulighed for at slå en vejrmølle.

Sofie elsker sin skole, og da sommerferien var omme, var hun pludselig på mellemtrinet. Slut med egen garderobe og kasse til ekstra tøj. Ingen hjemmesko i skoletiden, kun en enkelt knagerække og et step op i ansvaret. Det betød også et farvel til sin elskede klasselærer Anja, som have fulgt dem godt på vej de første vigtige år af deres skoletid. Heldigvis arvede lillebror Anja, og Sofie fik den bedst tænkelige lærer i bytte. Lise, som har et engagement og en entusiasme som smitter, og fylder Sofie med glæde og nysgerrighed. Vi får dagligt spændende detaljerede informationer fra Sofie om, hvad skoledagen har budt på.



Sofie har et kæmpe hjerte og elsker at pusle om de nye små mennesker i familien. 






Marts var over os, og en lille mand som vi alle har tabt vores hjerter til, kunne fejre sin 1 års fødseldag. Vores lille nevø Christian, som hver dag bliver mere og mere charmerende, fræk og skøn. Året forinden var en SMS tikket ind på et hotelværelse i New York City, at Christian var kommet til verden, og tårerne trillede ned af mosters kinder. 
Min elskede lillesøster var blevet mor, og et sted i Geneve begyndte de livet som en lille familie. 

Meget har ændret sig i deres verden, og de er nu flyttet til Hamborg, og tager kampen op med nye spændende udfordringer abroad. Jeg har den dybeste respekt for den måde de tackler de udfordringer, de møder på deres vej, og værdsætter de små og store korrespondancer vi har i hverdagen. De løfter min hverdag og giver mig et smil på læben. 



En lille kusine kom til verden. Naja. Min seje storesøster og Lars havde nu samlet storfamilien med denne lille sveske. At se min søster lyse op og have tid til at udforske sin kreative side igen, er en glæde. At se Najas søskende vise omsorg, ømhed, opmærksomhed og kærlighed til deres nye lillesøster gør mig blød om hjertet. 


Vinteren havde nu sluppet sit tag i os for alvor, og dagene blev lysere. Men midt i glæden over at foråret var på vej, blev vi igen mindet om, at livet er skrøbeligt og slutter en dag. Oldemor Ellen blev ramt af sygdom. Et kort forløb, heldigvis, og hun fik lov at sove stille ind i sit hjem. Boende på 2. sal havde hun klaret vasketøjet i kælderen og små indkøbene hos købmanden rundt om hjørnet. Altid positiv og smilende, altid klar på at tilbringe sin tid med os, altid med chokolade i skuffen og altid venligt men bestemt afvisende overfor, at blive fulgt op, når vi kørte hende hjem. Hun var elsket, og er savnet.


April blev til maj. Vi havde æren af at være med til kusine Lærkes store dag. Konfirmation. En stor dag. En dejlig dag. Lærke strålede og vi nød det i fulde drag. Konfirmations konceptet havde vi ikke været en del af siden min lillesøster blev konfirmeret. Ikke for at hentyde til hendes alder, men det var altså en del år siden. 


Vi skrev nu juni. Tid til den årlige familietur 2015. Generationer mødes, og det er hvert år så skønt at få set fætre og kusiner, onkler og fastre, søskende og forældre i øjnene i en weekend fyldt med energi, aktivitet, grin og havluft.
Fantastisk at se de små er blevet større, at opleve ungerne hygge sig sammen på tværs af familier, og i år var vi alle tre søstre samlet med mænd og børn - De betyder så meget for mig.



Rejselysten voksede i mig. En tøsetur med den dejligste veninde stod for døren. Et nyt eventyr, en ny del af verden at udforske. To tøser drog afsted en tidlig morgen. Afsted mod Israel. Det var med blandede følelser at jeg kyssede min familie farvel. Var det nu sikkert at tage dertil. 
Louise kunne på elegant vis jonglere rundt i det hebraiske sprog, og kendte alt til do and don'ts i disse pragtfulde omgivelser. Vi oplevede Jerusalem, vejen dertil sad jeg klemt op ad et giga maskingevær og en fuldt kampklædt soldat, men en lille powernap op ad geværet blev det til;) Vi cyklede, dasede, grinede, spiste fantastisk mad og snakkede i varmen. En uforglemmelig rejse, med den bedste guide. Jeg er dybt taknemmelig for, at hun ville vise mig det lille stykke eventyr.




Sommeren kom for alvor og jeg rundede de 37 somre. Sammen med min skønne veninde Randi og hendes pige, havde Sofie for alvor sin debut som festivalgæst. En bagende hed dag, selvfølgelig, hvor vi tøser festede til Christoffer og Lucas Graham på Nibefestival. 

Mit år er gået med hiv og sving. Der er bagt adskillige pladefulde boller, så duften af hjemmebag har spredt sig til ungernes næser, når de kom hjem fra skole. Der er blevet hygget med veninderne, som er med til at gøre min verden så meget større. Hygget med mine søstre, drukket kaffe med min mor og diskuteret boganmeldelser med min far;)
Vi har fået lov at låne Molly, når hendes mor og far skulle på ferie. Det har været så hyggeligt at have en hund i huset, og især Mikkel har et særligt ønske, som han nok sender afsted til julemanden....

I marts blev jeg overrasket af min mand med et foredrag med mit store forbillede Mikkel Beha Eriksen. Det var en super inspirerende aften, og vi fik æren af at få en snak med ham i pausen. Lige præcis så sympatisk og nærværende, som jeg havde forestillet mig.

Mit arbejdsliv er fyldt med spændende udfordringer, og jeg sætter stor pris på at have en arbejdsdag fyldt med glæde, humor, udfordringer og kvalitet.
Løb er stadig en stor del af min verden. Endnu et halvmaraton kunne skrives på cv'et, men desværre lidt lette skader i sensommeren, som krævede en pause.
Mit bogprojekt lever endnu. Tanker er tænkt, minder er sat i system, glæden ved projektet har været det hele værd. Nu er det tid til næste step. Drømmen lever, håber at kunne få mulighed for at give min og vores historie liv, og sætte drømme igang hos andre. 


 


Sommeren 2015 var en råkold og blæsende en af slagsen. Heldige som vi er, fik vi endnu engang lov til at låne det dejlige sommerhus, og 14 dage blev det til, med løbe og gåture ved vandet, kroket og mad på grillen. Dejligt at have de skønneste svigerforældre som sørger for, at vi bare kan tjekke ind, med rent på sengene og de dejligste omgivelser. Luksus. Tak!
Sofie og Thomas cyklede derop. I strid modvind - 41 kilometer. Det var så sejt cyklet, og Sofie var med rette SÅ stolt, da de nåede målet. Lidt nostalgisk blev jeg, ved at tænke tilbage på, da jeg selv tog turen med min far. 


August kom, og kusine Naja blev døbt. Endnu en skøn dag og endnu en fadder titel at føje til listen. Jeg føler mig rig. 


Efteråret ventede rundt om hjørnet, og Mikkel kunne fejre sin 7. fødselsdagsfest. Mikkel vores store skønne dreng. Som har taget godt fat på skoleeventyret. Konkurencegenet, som han har arvet fra sin far, kommer dagligt til sin ret. Det gælder alt lige fra at konkurrere med drengene i klassen om hvem der hurtigst kan læse bøgerne, til at opnå en smiley i hæftet i dansk, til hvem af drengene der kan spise flest æbleskiver. Mikkel er med sine 9 skiver indtil videre rekordindehaver. 

Mikkel har mange venner i klassen, og vi ser mere og mere af hans personlighed i de valg han træffer. Ingen hemmelighed at dyr og natur er en stor del af hans verden, og ofte kan han belære os om hvordan tingene indenfor disse emner forholder sig. 
Spejderlivet er også blevet en del af ham nu. Lidt udfordringer med at skulle batle med udelivet i den mørke og kolde tid, og Mikkel er klart bedst tilfreds, når aktiviteterne foregår inde i varmen;) Men den første spejdertur er klaret. Uden sin ven Jens, som ikke have mod på det. Mikkel var klar, og jeg kunne en lørdag morgen sætte ham af på spejdergården. Han ingen kendte, men han var fast besluttet på at få den oplevelse med. Han kunne så fortælle at han havde fundet sig en ny ven, som han havde hygget sig med dagen igennem. 



Så kom efteråret for alvor, og kastanjerne faldt igen til jorden. Jeg ænsede det knap nok, for mine tanker var et helt andet sted. Min veninde havde været igennem et langt og ubærligt sydgdomsforløb, og nu var tiden ved at rinde ud. Jeg skulle sige farvel til en person, som jeg på så mange måder beundrede og havde den dybeste respekt for. Hun havde betydet så meget i mit liv, og var det ikke for hende, tror jeg min verden idag så meget anderledes ud. Jeg vil til evig tid være hende dybt taknemmelig. 
Der var ingen retfærdighed at finde, men jeg oplevede en familie der stod sammen, kæmpede sammen, sørgede sammen. Det var værdigt og smukt, og jeg har den dybeste respekt for dem alle, og er dem evigt taknemmelig for at de lukkede mig ind i den verden de var midt i. 
Jeg vil savne hende for evigt.

En efterårsferie fulgte, igen i det dejlige sommerhus. Der var tid til eftertanke, tid til stilhed, tid til nærvær. Hygge med familien Frandsen blev det også til ....impulsivt og hyggeligt. Det var tiltrængt og gav lidt fornyet energi.

Efterår blev til vinter, og Thomas rundede endnu en fødselsdag af, med hygge i familiens skød. Ingen sand mellem tæerne eller surprice i denne omgang.
Thomas har som vanligt ikke ligget på den lade side året igennem. I marts måned tiltrådte han i stillingen som Erhversplaymaker i skoleforvaltningen, Aalborg kommune. En stilling som han på alle måder passer lige ind i. 
Han har været at finde og høre på diverse medier, han boltrer sig i alle de muligheder og udfordringer jobbet giver ham. Thomas cykler Aalborg tyndt og møder så mange spændende mennesker i sin hverdag. 
At han får lov til at udfordre og arbejde med skoleelever oveni, giver ham så mange positive oplevelser. Eleverne elsker hans energi og drive, at han så lige fik sin nevø Mads til et valgfag om iværksætteri, var da bare lige ekstra flødeskum på kagen - for dem begge;) 

Et Maraton mere til CV´et blev det også til. I Hamborg. Vi tog alle fire afsted, og i silende regnvejr havde han det bedste heppekor man kunne tænke sig. At han så lige nappede køreturen hjem med et sving ind omkring grænsen på vejen uden at klynke, var da bare lige topsejt. Min seje mand! Desværre lå Hamborg maraton samme dag, som lille fætter Alfreds 1 års fødselsdag. En stor dag for den lille mand. Det ville vi gerne have fejret.

 



 

Året er nu nået sin afslutning. Det er tid til at sende en tanke afsted til alle dem, der betyder noget for mig og min familie. 
Året indeholdt tårer, glæde, bekymring, udfordring, forventning, kram, kærlighed, savn og tanker. Et nytår venter - Drømmene lever for mig og min lille familie....

Til alle jer der har en stor plads i vores hjerter - Tak for alle de fantastiske stunder vi har haft med jer i det forgangne år.

I ønskes alle en god jul og et lykkebringende nytår.





Kommentarer