Året er ved at gå på hæld, og det er blevet tid til endnu engang at stoppe op og gøre status. Forskellen fra de foregående år er bare den, at nu nøjes jeg ikke med at stoppe op når året er omme. I hverdagen bliver der tænkt store tanker, hen over aftensbordet, midt i morgenmaden, på cyklen frem og tilbage fra jobbet, når børnene er afleveret i skole og når jeg kigger ind i min mands øjne.
Året har været skelsættende for mig og min familie. Ingen af os fire vidste hvad vi gik ind til, da vi d. 30. oktober 2013 satte os i flyet på vej ud på vores livs rejse. Hvad ville verden byde os, og hvordan ville vi tage imod det. Hvordan ville vores børn klare rejsen, og savnet til det velkendte herhjemme. Hvordan ville jeg kunne klare at leve i en kuffert 180 dage, og hvordan vill Thomas og jeg se på verden og hinanden når eventyret var forbi.
Der var kun en måde at blive klogere på det.
Der er ingen tvivl om, at vi den aften, hvor vi hjemme i sofaen slukkede for tv´et og sammen traf den endelige beslutning om, at vi skulle afsted, var den vigtigste og rigtigste beslutning vi har truffet sammen som en familie. Det gav sommerfugle i maverne og en del diskussioner inden afrejse - sådan var det når man skulle tage stilling til ting langt ude i fremtiden, siddende i en sofa i sit trygge hjem.
Vi sprang ind i 2014 seks timer i tidligere end herhjemme - i Thailand omgivet af de dejligste venner. Rørt så hårene stadig rejser sig over, at de tog turen ud og besøgte os langt væk hjemmefra.
Videre gik det med fødselsdag på Langkawi for vores dejlige Sofie, som for første gang kunne nyde sin fødselsdag i bikini, i poolen og med skype fødselsdagssang fra 2.A
På hæsblæsende og grænseoverskridende rejse til Borneo - En oplevelse der for alvor rykkede ved mine grænser, gjorde mig stærkere og mere modig. Vi fik den vildeste natur oplevelse med derfra. Vi lærte om ydmyghed og blev gang på gang overvældet over denne enestående og autentiske natur vi befandt os i. Jeg var ved at trække ´stop kortet´ mange gange, men var lykkelig over, at jeg lod mig skubbe, og som belønning blev så meget rigere. Der er mange sjove oplevelser vi finder frem og griner af nu. Igler, mudder, kulde, myg, guider med mave- og tandpine....Men Mr Jackab - det fantastiske menneske, der gav os så stor en oplevelse og lærte os så meget, han vil for evigt stå stærkt i vores erindring.
Vi stred os videre og nåede i februar Hawaii - og satte for første gang i vores liv vores fødder på amerikansk grund. Vi blev modtaget med venlighed og interesse fra befokningen - noget der fulgte med os i de tre måneder vi udforskede dette fantastisk og storslåede land.
Vi blev overrasket så tårerne trillede af hele familien Overgaard, og havde en helt fantastisk uge sammen på Honolulu. Tænk at blive genforenet på den anden side af jorden. Savnet var stort, og ungerne mindes stadig denne uge, samt julen og nytåret med vores venner, som de mest særlige og dejligste dage på rejsen.
Vestkysten tryllebandt os, og vi nød at cruize afsted i den enestående natur, mødte et fantastisk folkefærd og et rigt og anderledes dyreliv. Med autocamper strøg vi ind i Nevada ørkenen og hørte prærieulvene glamme i mørket på de øde campingpladser. Vi nærmede os Las Vegas om aftenen og så i horisonten hvordan himlen blev oplyst af neon og blink. Vi legede ægte turister i Hollywood og gik turen på Walk of Fame.
Videre måtte vi - selvom vi ganske enkelt havde tabt vores hjerter til dette særlige sted. Vi kunne ikke komme udenom det, og glædede os da også til at se hvad østkysten ville byde os. I minus grader landede vi i New York i shorts og t - shirts. Vi var tilbage i storbyens stress og jag. Taxaerne dyttede vredt efter hinanden, og folk var igen sig selv nærmest. Men vi lod os ikke kue, og fik trods kulden de vildeste oplevelser med os fra New York - ikke mindst da jeg en morgen på vej ud af døren lige tjekkede facebook, og der kom en lille babydreng til syne - Jeg var blevet moster til lille Christian, og tårerne fik frit løb....
Vi nåede til varmen igen og nød at være husejere for en tid. Vi kom ind i Disneys magiske univers og nød den tilbagelænede stemning på the Keys med alligatorer og huller i ørerne......
Det var uundgåeligt - Tiden var inde til, at vi igen skulle vende næserne hjem til Danmark. Et halvt år var gået - fløjet afsted. En lille familie på fire vendte hjem og blev modtaget af vores dejlige familie og venner. Klogere på verden og klogere på os selv.
....Og jeg fik endelig min lille nevø i armene.....
Faster Birgitte holdt hvad hun havde lovet os på Hawaii, og fætter Alfred kom først til verden efter vi var kommet hjem.....Men også kun liiiiiige......
Sommeren kom og gik, og var helt fantastisk varm og dejlig. Det gjorde det bare lidt lettere at være tilbage i hverdagen igen. Vi nød at samles til barnedåb og Sofie elsker at babysitte de lækre små
August kom, og Mikkel skulle igang med livet som skoledreng i OA. Heldigvis havde han en storesøster at tage ved lære af undervejs....
Den 28. august kunne Thomas og jeg fejre 10 års bryllupsdag - Jeg blev overrasket med en uventet fridag og en tur i Sommerhus. Vi kunne takke mine søde kollegaer for at være med på spøgen, mine forældre for børnepasning og svigerforældre for lån af deres dejlige sommerhus.
I efteråret blev vi mindet om hvad livet også er for en størrelse. Midt i al glæden over de dejlige unger der var kommet til i familien, var livet ved at rinde ud for Thomas´s farmor - Olde Lis. Hun var blevet træt, og sygdom sled på hende. Der var et lille smil på hendes læber den dag vi tog afsked med hende. Vi fik sagt farvel, hun fik fred, og blev bisat på en smuk solskinsdag.
Efteråret gik på hæld, kastanjerne faldt til jorden. Jeg mindedes hvordan jeg året forinden havde tænkt, at nu var det ved at være tid til at vi skulle afsted. Et år var nu gået siden afrejsen.
Efteråret var synge på sidste vers, og min kære storesøster overbragte os den dejlige nyhed om, at en lille ny er på vej i deres familie, og til marts bliver jeg igen moster.
I december rundede Thomas det skarpe hjørne og det lykkedes i al hemmelighed at få overrasket ham, så han fik en fødselsdag omgivet af nogle af de mennesker han holder af -
En kontrast til fødselsdagen året forinden på en strand i Hua Hin - men et okay alternativ. Overraskelseskomiteen fra Hua Hin står stadig i frisk erindring og fortjener lige et ekstra gensyn
Men status det skal der gøres - Det har været et anderledes, dejligt og uforglemmeligt år for mig og mine kære.
Tak til min lille familie for at jeg har jer at dele glæde, sorger, minder, tanker, ønsker og drømme med. Tak til min dejlige mand for at elske mig, lytte, udfordre og give mig mod til at gå efter drømmene.
Tak til alle de dejlige mennesker vi har omkring os, der præger vores liv og giver os glæde i hverdagen.
I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår
Kommentarer
Send en kommentar