Drømmene lever.....

Et år senere.....





For et år siden idag stod vi i Aalborg lufthavn - klar til endelig at tage fat på drømmen. Det var med hjertet oppe i halsen, at vi gav vores familier et kram, et kram der skulle vare et halvt år. 
Alt var faldet på plads herhjemme, og der havde været masser af udfordringer undervejs, men det var lykkes for os - 180 dage, bare os fire, ingen kalender og masser af tid -  Vi var så klar til at komme på eventyr.

Nu er det et halvt år siden, at vi igen fik dansk grund under fødderne, og fik en overvældende modtagelse af vores dejlige familier og venner. Vi har haft tid til at fordøje eventyret - fysisk har vi været hjemme længe, men sjælen suser ofte tilbage til de fantastiske oplevelser. Der går ikke en dag, hvor snakken ikke falder på et minde derfra. 

Ungerne trives, men de er forandrede ligesom vi. Vores horisonter er blevet udvidet, vi har set, lugtet, hørt og smagt så mange forskellige ting. Suset rundt i tidszoner, kulde, fugt og varme, og mødt så mange fantastiske mennesker undervejs.

Hverdagen har for længst meldt sig herhjemme, men der er så mange følelser der stadig banker på. Det er så overvældende at opleve hvad sådan en rejse har gjordt ved en, og ved os som familie. Jeg er overrasket over, hvor meget den har flyttet rundt på vores værdier og måder at anskue tingene på. 

Bloggen var undervejs min tro følgesvend, og mit redskab til at få sorteret og bearbejdet alle de mange fantastiske indtryk. Den har været stille siden vi kom hjem, men jeg har stadig så meget på hjerte som jeg ønsker at dele. Den er blevet min inspirationskilde til at en ny drøm begyndte at tage form...

Jeg ville fortælle hele historien - Hvordan rejsedrømmen opstod, hvordan den blev til virkelighed, hvordan det var at være afsted på godt og ondt, og hvordan det var at vende tilbage til `virkeligheden` - Jeg ville skrive en bog......

´Don´t let your dreams be dreams´ er vores motto - Det hænger stadig og taler til os på vores køleskabsdør, som en evig påmindelse .......Så hvem ved måske en dag......

Jeg ved i hvert fald så meget, at drømmene lever i vores familie, vi er ikke færdige med at opleve. Vi ser anderledes på verden, og vi øver os i at prioritere og nyde nuet mere end vi gjorde før.
Vi er ikke blevet rigere i banken, men vi er blevet millionærer i hjerterne.  


Kommentarer