Til Lands til Vands og i Luften;))))))

Torsdag var dagen hvor vi skulle tage afsked med vores dejlige lille hus. Vækkeuret var stillet til klokken 06.00, for der var lagt et stramt program for dagen. Alt var pakket aftenen i forvejen, og denne morgen viste ungerne sig fra deres bedste side, så vi nåede at komme stille og roligt afsted. Solen var netop stået op, og det var en smuk morgen der mødte os. Vi sendte mange tanker hjem denne morgenstunden, for lige om lidt ville min kære svigerfar hjemme i Aalborg åbne dørene til sin afskedsreception efter 50 år i Blikas. Firmaet var solgt, og nu stod et velfortjent liv som efterlønner for døren. Vi ville gerne have været der og fejre dagen sammen med ham.

Vi fik tjekket ud og satte kursen mod Kennedy Space Center. Vi havde valgt netop denne dag, da der rent faktisk skulle være en raketopsendelse og den oplevelse kunne vi da godt lige tænke os at få med i bagagen;) Opsendelsen af bemandede rumfærger var afsluttet i 2011, men i dag skulle satellitten Atlas V afsted op til den internationale rumstation.

Vi ankom kvart over ni, efter en lille sviptur i den forkerte retning først. Det var også bare fordi Thomas og jeg kom til at snakke om Monte Carlo programmet vi så aftenen forinden - Det blev mig der bevidst, at man som otte årig må erhverve sig et håndvåben i dette frie land. Usmageligt synes jeg, men vi forsøgte at finde en mening bag en sådan beslutning, hvilket ikke var helt ligetil... På ret kurs kom vi, og nåede Space centret.

Vi skulle lige danne os et overblik, og imens susede ungerne ind i rumlegeland og tumlede løs. Første attraktion blev en tur i Angrybirds land, hvor der blev designet og skudt med Angrybirds. Herefter en tur i 3D biografen, hvor vi så en spændende film om arbejdet i rummet. Vi fulgte astronauterne, på rejsen ud og hjem og arbejdet derude undervejs. Akkompagneret af de smukkeste billeder og Tom cruices bløde stemme. Vildt fachinerende og mange spørgsmål brændte sig på efter denne oplevelse. Dem tog vi under frokosten som blev nydt i solen med onde sorte fugle og hættemågerne - igen!! Jeg brændte selv inde med et par spørgsmål, så Thomas forsøgte på bedste overbevisende måde at imødekomme vores spørgeiver;) Og så så vi simpelthen en kendis....tv2 nord værten Morten Pedholt - Well Well når Hollywoodstjernerne udeblev så måtte det da være godt nok til os;))

Efter frokosten aflagde vi rumfærgen Atlantis et visit. Den blev opsendt første gang i året 1985 og var sidste rumfærge der blev opsendt i 2011 - Efter 33 rummissioner havde den nu fået tildelt hæderspladsen i udstillingen. Wauw de amerikanere kunne bare det der med introer og timing. Først blev vi ledt ind i et rum med storskærme overalt - her blev vi introduceret til Atlantis. Vi så en film om dens tilbliven, opsendelse og hjemkomst. Da filmen var forbi blev skærmen gennemsigtig, og der inde bag tonede den gigantiske rumfærge frem - skærmen gik op til ægte rumfanfare, og vi kunne komme tæt på færgen. Virkelig enorm og hvor var det vildt at tænke på den udsigt der havde været fra de vinduer engang.

Ungerne kravlede ind i et rørsystem som skulle gøre det ud for en rumfærges indretning. Den sidste del af systemet var gennemsigtig plast, og der var temmelig langt ned under dem. Der kom Mikkels mod på prøve - Ansigtsudtrykket bar præg af, at det ikke lige var hans bedste øjeblik;) Den stejle rutsjebane de bagefter fandt var derimod meget mere ved, så den blev prøvet nogle gange.

Nu var det tid til det store øjeblik - opsendelsen af satellitten. Vi havde valgt ikke at tage shuttlebussen de 16 kilometer ud til affyringsrampen. Vi valgte istedet at overvære opsendelsen fra græsplænen ved Space Centret. Havde vi valgt at tage derud ville det havde betydet, at vi skulle tage afsted et par timer før, og formentlig måttet vente en del på at komme retur.

Opsendelsen var sat til 13.45, men med et 'åbent vindue' på en time og tre kvarter. Men præcis 13.45 var der count down and lift off - wauw wauw wauw Det vildeste syn iblandet bulder og brag strøg den til vejs hen over trætoppene og op i den blå himmel - efter et minut var den ude af syne. Et helt vild syn fra hvor vi stod - og vi var helt ovenpå efter den oplevelse og klar til mere rumeventyr.

Lidt souvenier shopping på vejen, hvor Mikkel valgte en sej Atlantis rumfærge og så var det tid til endnu en 3D film. Denne gang med Hubble satellitten som hovedperson. Der blev vist de mest fantastiske billeder fra det ydre rum optaget af denne satellit, der virkelig var udstyret med telelinser. Der var billeder af stjerner mange lysår væk - vildt. Det fik lige en til at tænke en ekstra gang på om vi mon var alene på vores lille blå planet? Stemmen var DiCaprios og vi blev behageligt ledt igennem astronauternes opsendelse til og arbejde på Hubble. Telelinserne var i første omgang alt for svage, så nye skulle installeres. Ungerne synes, at det var vildt morsomt, at se dem udføre deres daglige gøremål såsom barbering, sove og spise i vægtløs tilstand - fantastisk;)

Jeg kunne kun have dyb respekt for disse mennesker der dedikerede sit liv til en astronauttilværelse - Ikke bare skulle de bestride en utrolig evne til at indgå i sociale relationer, de skulle have håndværker kvalifikationer ud over det sædvanlige, ikke lide af klaustrofobi, arbejde under særdeles svære forhold - som de selv beskrev det: "hjernekirurgi med grillhandsker på", kunne undvære sin familie i en lang periode og være klar til at ofre sit liv for dette job - en enkelt rids i handsken eller dragten ude i rummet kunne betyde liv og død for astronauten. Deres arbejde var blandt andet med til at give os viden om universets finurligheder og har bragt mange opfindelser med sig - stort!

Da lyset blev tændt fandt vi nu en lille Mikkel sunket helt sammen i sædet med 3D brillen siddende skævt på hovedet - Vi havde jo været tidligt oppe, så trætheden var kommet snigende. Der kom dog hurtigt liv i den lille mand, og vi bevægede os videre.
"Jamen hvad nu hvis den sprang i luften, og var det ikke farligt, og kunne man ikke dø af det".....lød ofte fra sofies mund - Mikkel var mere i nuet, og med sin ubekymrede tilgang var han bare dybt fascineret af det hele. Selvfølgelig spillede alderen ind i forhold til deres tilgang til tingene, men det var også en af de store forskelle i vores børns personligheder, der gav sig til udtryk lige der!

Sidste attraktion blev en simulator hvor Mikkel med højt hår lige præcis var høj nok til at komme med. Alle fire satte vi os til rette - spændte sikkerhedsselen for nu var det vores tur til at komme en tur i rummet med Atlantis. Vi blev lænet helt tilbage så vi kiggede op i himlen. Så gik det løs med bulder og brag susede vi afsted. Kinderne hoppede og Mikkel hvinede af fryd. Sofie var sej og brød grænser og vi voksne levede os ind i legen;) Vi fik sluppet brændstoftanken og svævede lydløst ud i rummet og under os tonede jordkloden frem wauw.

En spændende dag i universits tegn var ved at lakke mod enden. Vi rundede mindevæggen for de astronauter der havde mistet livet ombord på rumfærgen Challenger der eksploderede 73 sekunder efter Lift off og Columbia som kort efter indtræden i jordens atmosfære pludselig fik tekniske problemer og man mistede radiokontakten til dem. Vi kunne takke dem og deres nulevende kollegaer for den store indsats de havde gjort!

Dagens højdepunkt var klart satellit opsendelse som vi helt sikkert aldrig ville glemme. Mod udgangen det gik - Månen kunne skimtes på den lyseblå himmel, som ville den lige minde os om, at det ikke var ren fiktion vi havde været vidne til på denne fantastiske dag. Mon ikke vores hoveder fremover ville blive lænet lidt mere tilbage og blikket skue ud i det uendelige blå og vi ville lade tankerne glide tilbage til denne særlige dag. Vi havde i hvert fald et par unger som efterhånden ikke var i tvivl om at jorden var rund;)

Gangsterbilen forlod Space centret og satte kursen stik syd. Destination Marathon på The Keys. - Jeps der skulle ædes nogle kilometer, men vi valgte at tage det i en strækning, så vi kunne vågne op der fredag morgen. Tourguiden satte sig bag rettet, et svinkeærinde ind på "Det gyldne M" og så var aftensmaden hjemme. Da vi efter et par timers kørsel nåede Miami, var vi lige et smut forbi ægteparret, der ejede den lejlighed i Marathon som skulle udgøre det for vores bolig for de næste fire dage. Igennem en af thomas's venner var kontakten blevet etableret til dem - Et sødt par, som gerne gav os nogle gode råd med på vejen om hvad der kunne være værd at se dernede. De talte dansk, da hun var fra Hvidovre. Hendes mand var amerikaner men talte også dansk, da de for mange år siden havde boet seks år i Danmark sammen - og en lang historie gjorde de kort ved at fortælle, at de begge var tidligere skøjteløbere og ansat på Holiday on ice i deres unge år. Der havde de mødt hinanden, og nu boede de så i Miami hvor de ejede en skøjtehal et par minutter fra hjemmet;) Wauw så mødte vi lige en skøjteprins og hans skøjteprinsesse, der, en sen aften foran deres hus på en vej som på alle måder mindede om Wisteria Lane;)

Vi nåede huset ved midnatstid og fik båret to trætte børn ind i seng. Det var altid mærkeligt at ankomme til et nyt sted efter mørkets frembrud. Jeg kunne fornemme, at vi et langt stykke af vejen havde vand på begge sider, men udsigten var sort i sort. Det var svært at danne sig et ordentligt indtryk af huset, men der var hyggeligt og her duftede af hav.

Fredag morgen vågnede Mikkel som første mand trods den lange dag i går. Thomas og Mikkel kørte til købmanden efter mælk, og så stod vi tøser op. Wauw et syn jeg blev mødt med. Terrassen lå lige ud til en lille kanal med tyrkisblåt vand i - Vi var virkelig kommet i maritimt tema. Vi fik facetimet med farmor og farfar og hørt til dem dagen derpå, og fik lige hilst på Olde Ellen i samme ombæring, da de var på visit hos hende da vi ringede - dejligt at se dem som altid .

Pelikanerne svævede majestætisk over hovederne på os, himlen var blå og livet var bare lækkert;) Vi kørte allemand afsted til supermarkedet for at få provianteret lidt. Jeg havde også brug for at se lidt af omgivelserne i dagslys.

Vi fik handlet og snuppede lige en subway med hjem til frokosten. Imens vi nød vores sandwich spurgte Thomas Sofie, hvad hun egentlig synes der havde været den mest spændende oplevelse på rejsen og prompte blev der svaret "næseaberne"...og efter lidt betænkningstid.... "men raketten igår og Singapore zoo var også spændende, og Disneyland..." Virkelig skønt at Borneo eventyret havde førstepladsen i vores lille piges hjerte. Det var selvfølgelig et svært spørgsmål, for hvor havde der været mange oplevelser - Forskellige fra hinanden med helt særlige hver for sig, så selv jeg ville have svært ved at finde en favorit.

Da frokosten var nydt lagde vi os alle fire på maverne på terrassen og kiggede ned på de smukke farverige fisk under os. Vi fodrede dem med små brødkrummer så hyggeligt - Jeg nåede lige at tænke tanken, at det da kunne være lidt sjovt at snuppe snorkeludstyret på og hoppe i, da jeg pludselig ud af øjenkrogen kunne skimte en gigantisk skygge nærme sig vandoverfladen. Min puls steg på stedet til 200 - Nøj hvor blev jeg forskrækket. Vi fik simpelthen besøg af en søko der stak hovedet op - Jeg havde lige scenariet fra dødens gab malet i ansigtet;)) Befippet fik jeg tumlet mig op og fundet kameraet frem, men der var giganten på vej videre. De andre morede sig vældigt - sikke en oplevelse vi lige fik serveret der!

Så blev der bagt chokoladekage - for første gang på rejsen bredte duften af hjemmebag sig. Vi fik Skypet til moster K og Mini og bagefter hjem til min mor og far. Som sædvanligt dejligt at se dem alle, og vide at alt var godt derhjemme. At mormor og morfar sad og guffede lakrids og marabouchokolade var lidt svært at håndtere ;)))

Om eftermiddagen blev der hygget på den fantastiske terrasse, og pludselig var søkoen tilbage og denne gang blev den længe nok til, at vi rigtigt kunne få et kig på den. Nu var jeg også bedre forberedt;) Vores genbo fortalte, at han selv svømmede her, men ikke om morgenen og aftenen, eller når der blev renset fisk - så var hajerne her nemlig - okay så fik jeg slået helt fast, at jeg blev på land;)

Inden aftensmaden legede ungerne og jeg smagsprøveleg - De skiftedes til at have bind for øjnene og smage hinandens 'delikatesser' - en af mine ynglingslege som barn. Vi snakkede bagefter om hvor mærkeligt det var, at tingene smagte anderledes og stærkere når man ikke kunne se.

Så var det tid til aftensmad og da den var nydt trak den skønne terrasse igen i os alle - Et sidste kig ned til fiskene denne dag. Fredags snold og 'Frost' som film - så hyggeligt. Skønt endelig at se filmen som var det helt store hit herovre.

Lørdag smuttede Thomas afsted i løbeskoene og vi andre hyggede med morgenmaden. Så havde tourguiden overraskelser i ærmet igen - Vi kørte små ti minutter hen til Curry Hammock State Park. Sofie fik lov at styre gps´en og da vi nærmede os målet lød det fra bagsædet "om 400 meter er vi på gerningsstedet";)) Her på "gerningsstedet" var der masser af aktivitet at spore i smukke smukke omgivelser. Kitesurfere, badegæster, legetårn og kajakker i vandet.
Vi skulle på tur i kajak - Desværre var vindforholdene imod os, så vi valgte at følge Rangerens råd om at vente til en dag med mere stille vejr, til stor skuffelse for os alle. I stedet kørte vi retur og hyggede med frokost på terrassen, solbadning og fodboldspil i garagen;)

Da de røde bøffer var nydt til aften satte vi os alle til rette i sofaen og så 'Det regner med frikadeller II' - Så var det blevet godnat tid for de mindste og Sofie læste højt af sin læsebog for brormand;)

Søndag morgen fik jeg kæmpet mig i løbeskoene - indrømmede gerne, at det ikke var lysten der drev værket - altså lige indtil at jeg kom afsted. Solen skinnede fra en skyfri himmel, synet og duften af havet fra begge sider på denne smalle tange. Der ville jo ikke gå længe inden min udsigt på løbeturen igen var Skalborg bakke og omegn;) Skønt var det, og hjemme igen var resten af familien stået op. Mikkel var i heftig aktivitet omkring træning af sine overarme, da han virkelig gerne vil kunne vise pigerne vejen til iskiosken her til sommer ligesom sin farmand;)) Han havde allerede taget ti armbøjninger fortalte han stolt, og jeg skulle lige mærke musklerne - Han mente nu, at der måtte ti mere til, så han tog lige ti skarpe der foran mig på gulvet - uden snyd - den bette mand!

Så var det tid til at prøve lykken i kajak endnu engang. Afsted det gik, og i dag var vinden løjet af - perfekt til vores planer. Vi fik rigget de to kajakker til - Mikkel valgte at skippe pagajen, så han satte sig godt til rette foran Thomas. Vi havde ikke padlet længe inden vi mødte kæmpe leguanerr der lå og solede sig på badebroen. Wauw der var smukt derude - Mangrove skove, fuglekvidren og blikstille vand. Pludselig lød et kæmpe plask - en af leguanerne havde simpelthen lavet hovedspring og søgte i elegant svømmestil over til den modsatte bred.

Vi passerede helt tæt forbi en pelikan og videre ind i mangroveskoven som nærmest lukkede sig omkring os. Ude på denne anden side padlede vi videre på lavt klart vand. Sofie og jeg var lidt bagefter drengene og pludselig kunne jeg et par meter fra os skimte en mørk skygge - Vi havde fået selskab af en haj. Godt nok ikke den største af slagsen, men en meter haj er altså ret meget så tæt på. Vi fik kaldt drengene tilbage så de også kunne nyde synet;) Det sidste stykke sejlede vi langs kysten, og da vi igen lagde til land var vi alle (pånær Mikkel) lidt trætte i armene;) En fantastisk tur var nået sin afslutning, og hjemad det gik. Frokosten kom på bordet, Thomas streamede AaB - Brøndby og alt var fryd og gammen - indtil Thomas passerede terrassedøren og fik øje på vores nye gæst. En giga leguan! Større end dem vi havde set på sejlturen, sad der og tronede. Nu var man heller ikke længere fredet på land;) Den var nu ganske fredsommelig, og vraltede videre mod naboens terrasse. Vi var blevet så glade for vores lille "Paradise" som huset hed, at vi havde valgt at bliver her et par dage mere - En mere unik perle skulle man lede længe efter;)