42 broer senere .....og vi ramte Key West;)

Mandag morgen var der igen store planer. Vi skulle mod syd så langt vi kunne komme - Key West var målet. Nu boede vi jo halvvejs mellem Miami og key West så vi havde allerede krydset nogle af de 42 broer der skulle tilbagelægges inden målet var nået. En smuk smuk tur med udsigt til Atlanterhavet på den ene side og den Mexicanske golf på den anden. Himlen var blå og det var en varm dag vi gik i møde. Afsted det gik - Det ene Øhop efter det andet og ude i det blå ocean lå små ensomme grønne oaser spredt med let hånd.

Vi nåede destinationen, og fik parkeret, og der skråt forude lå Ernest Hemingways hus. Gemt inde i det frodige vildnis lå den smukke bolig i gammel spansk kolonistil med skodder ved vinduerne og verandaer udenom. Det måtte vi kigge nærmere på, så vi tog os tid til at vandre en tur rundt i det smukke hus og den fantastiske grønne paradisiske have der omkransede det. Hemingway havde kun boet i dette hus i lidt over ti år, men det var her han kaldte 'hjemme'.
Rundt omkring overalt hvor vi så lå, stod, gik og sprang der katte rundt. Vi besøgte tilmed en kattememorial i den smukke have. Hemingway havde fået foræret en sekstået kat af en kaptajn engang. Denne kat 'Snowball" levede hos ham, og nogle af dens efterkommere var de katte vi så løbe rundt omkring os - Denne passion for de sekståede katte var blevet ført videre. De blev passet og plejet og gav den helt særlige stemning af hvordan det måtte havde været i dette hus dengang.

Efter dette besøg besluttede vi at søge mod stranden. Mikkel fik kortet i hånden og mente, at når bare logoet oppe i hjørnet vendte rigtigt - så vendte kortet også rigtigt;) Med kompassets hjælp fandt vi den rigtige retning og afsted det gik. Det var virkelig en varm formiddag, så inden længe drev sveden af os og Mikkel transformerede sig om til en krøltop;)

Vi nåede bøjen der markerede, at vi nu befandt os på USA's sydligste punkt. Dette skulle selvfølgelig foreviges inden turen gik videre. Godt nok var det ikke helt sandt, for det sydligste punkt lå inde på militærets område, og der var dog grænser for hvor meget tourguiden kunne trylle;) Vi nåede kort efter en restaurant med et lille stykke strand udenfor. Vi slog os ned og ungerne byggede sandslotte, skildpadder og muslinger. Stranden var kunstigt lavet, så man stødte hurtigt på et lag cement under sandet, hvilket gav en smule begrænsninger for ungernes kreative udfoldelser;) Ungerne og jeg badede i det kølige vand. Desværre var vandet ikke så klart, men skønt at blive kølet lidt af - Selv tourguiden havde smidt skoene! Da sulten meldte sig, fik vi bestilt bord på restauranten og efter en halv times venten på stranden fik vi et bord med udsigt ud over Atlanterhavet. Cuba lå 90 mil ude - Man sagde, at på en god aften med klart vejr kunne man fra hvor vi stod skimte lys på himlen over Cuba.

Efter frokost og endnu en badetur vendte vi tilbage til bilen for at få skiftet til tørt tøj. Vi fortsatte vores udflugt ud til et fort, som dog var lukket for offentligheden. Vi kunne her få tanket op med iskolde vand hvilket var så tiltrængt - Nøj hvor var der hedt!

Vi tog os et hvil i ny og næ under de store træer i svalende skygge, og nåede ned til havnen. Her fik vi vinket farvel til et gigantisk krydstogtsskib der lagde fra land. Der var virkelig gang i den på skibet - en aerobic instruktørs energiske stemme kunne høres fra dækket hvor også vandrutsjebane, basketballbane og gigantisk storskærm var at se fra vores udsigt på land;)) Det var blevet istid og vi bevægede os helt ned til havnen, hvor fiskerbådeme lå side om side udstyret med temmelig kraftigt fiskegrej - Størrelsen på fisk her var bare lige en kende større end hjemme;) Vi passerede en fisker der var i gang med at rense fisk og undervejs smed fiskeaffaldet ud til de ventende pelikaner og gigantiske fisk, nogle af dem nærmest samme længde som Thomas! Ungerne var fuldstændig optagede af fiskeparteringen og fodringen - Det var også et vildt syn!

Havnen var hyggelig at slentre afsted på, restauranter, barer og fiskerbåde gav en helt speciel stemning.

Det var ved at blive tid til aftensmad, og selvom vi voksne nu nok var blevet fristet af de friske fisk, så var vi klar over, at ungerne ville det anderledes, så vi valgte at gå mod byens hovedgade "Duval Street" hvor vi lige lagde vejen forbi Hard Rock efter det famøse glas og en tur ind på Sloppy Joe´s bar - Hemingways favorit bar i sin tid. Fantastisk stemning med live musik og masser af glade mennesker. Vi tog os tid til at høre live bandet slå de første akkorder an inden vi bevægede os videre - Det var godt nok fristende at blive hængende, men stedet var godt fyldt og ungernes maver sultne. Vi fandt en hyggelig restaurant, hvorfra vi kunne nyde livet i gaden. Fik serveret kæmpe portioner lækker mad - wrap med kæmpe rejer og pulled pork til tourguiden.

Vi havde et sidste ærinde inden vi skulle se solen gå ned i Atlanterhavet. Sofie havde længe haft et stort ønske, som skulle indfries denne aften - Jeg lovede hende ikke at fortælle om det her, så det måtte forblive en overraskelse til vi inden længe var hjemme igen;))

Vi nåede akkurat ned til molen igen og så solen gå ned - Dog var der mange skyer på himlen, men stadig var det et smukt syn. Så kaldte bilen - benene var trætte, øjnene kløede og dagen var godt brugt. Vi tankede op på vejen med et par stykker vingummi som brændstof, passerede nogle vældig elegante drags som fik ungerne til at stoppe op for en stund.

Vores dag i Key West var til ende - en skøn by med masser af charme. Hjemme i Paradise var det sengetid - vi var alle godt trætte, og der gik ikke længe inden der var ro i det lille hus med de lyserøde skodder;)

Tirsdag var Mikkel oppe som første mand, men da vi ikke havde musli i huset valgte han stædigt at vente med morgenmad indtil det var indkøbt. Det betød så, at han fik sig en ordentlig omgang brunch klokken halv et som første måltid denne dag. Vi bestemte os for at blive i "Paradise" indtil fredag - Her var så skønt, og udsigten til regn i Miami gjorde udslaget. Vi hyggede på terrassen, og ungerne nød at have slappe af dag.

Kalenderen blev endnu engang hevet frem - to aftenmøder i samme uge på skolen i den første uge hjemme - så var vi ligesom igang igen!! Heldigvis var der også masser af dejlige mennesker der skulle ses, og min skønne søs der netop var kommet til Danmark sammen med sin mand og lille mini C skrev, at de blev hjemme indtil vi kom i næste uge - Så glad jeg lige blev;))

Aftenen blev nydt med lasagne til ungerne og sushi til de voksne - Så var det blevet tid til endnu et afsnit med Mikkel Beha og hans familie. Sjovt som jeg kunne blive ved at drage paralleller til vores rejse. Dykket de lavede ledte minderne tilbage til vore fantastiske snorkeltur med familien Thietgen på koh Lanta . Papegøjefisken de snakkede om havde vi i talende stund svømmende i vores 'baghave', alt hvad vi skulle gøre var at lægge os på maven og kigge ned i det klare vand så kom den i ny og næ forbi.

Mikkel Beha talte om betydningen af, at vælge at tage sine børn ud af skolen i perioder af deres liv og fylde visdom på de små poder herude i den virkelige verden. Vi kunne jo se, at han havde nogle fantastiske drenge, der havde levet et liv mere eller mindre på farten - med værdier der måske knap så meget lignede enhver anden i deres alder. Som forældre traf man nogle valg for, og formede sine unger - Nu var et halvt års eventyr jo ikke en evighed,men hvem vidste om vores valg måske fik indflydelse på de valg de ville træffe på deres vej igennem livet?

Onsdag morgen smuttede Thomas på en længere morgenjoggetur - temperaturen var ikke så høj denne morgen, så det benyttede han sig af. Vi andre kom op, fik spist og pakket sammen til en lille strandtur. Der var overskyet, men hvad gjorde det, når vi nærmede os de 30 grader. Vi kørte ti minutter hen til et lille stykke strand i Marathon.

Sofie kastede sig uden tøven ud i bølgerne med snorkel på, og jeg fulgte efter, men der var desværre ringe sigtbarhed og inden fisk at se. Mikkel fik også snorklen på, men opgav hurtigt missionen til fordel for bygning af sandslotte. Vi rundede legepladsen inden turen atter gik mod Paradise, hvor den stod på lækker frokost med spinat, laks og avocado.
Sofie fik en opringning fra Amy og fortrak hurtigt til værelset - Mikkel ville så gerne have været en flue på væggen derinde, men han måtte meget mod sin vilje med sin mor! Så vi fandt istedet noget brød frem, lagde os på maven på terrassen og fodrede fiskene under os. Thomas fandt Go Pro kameraet frem, og så lå vi alle tre der og så på sjove fisk i smukke farver.
Aftensmaden var Lasagne og derefter var det tid til Lillenørd hygge for de mindste inden sengetid;)

Hjemme kunne vi fornemme, at påskeferien havde indtaget de små hjem. Vi sendte en kærlig tanke hjem, med ønsket om en rigtig glædelig påske til jer alle;)