Washington DC.....i sne og shorts ;)

Tidligt - og her snakkede vi virkelig tidligt mandag morgen gjaldede vækkeuret på ny. Vi skulle med toget fra Pen station New York til Washington DC. Vi havde valgt toget frem for fly, da flyet ville betyde meget ekstra transporttid pga sikkerhedstjek og tidlig tjekind tider som altid. Toget var lige til at stige på og så var vi afsted.

Jeg tvang mig selv ud af fjerene og efter en hurtig skyller var det børnenes tur til at få øjne. Sofie var skrap til det, og kom i tøjet og blev klar - Mikkel var som sædvanlig lidt langsommere i optrækket...Han blev klædt på sovende og åbnede først øjnene da han blev rejst op;) Så var det ned og praje en tage, og klokken 6.10 stod vi på stationen - en lille time senere var vi på vej. Vi skulle køre i 3 en halv time, og det skulle vise sig at blive en kold omgang...vi havde nuppet de første fire sæder lige ved døren, og et eller andet virkede ikke i den ende. Det var som at sidde i en fryser, så vi endte som fire indpakkede skinker i alt vores overtøj. Jo nærmere vi kom Washington DC, jo hvidere blev landskabet der gled forbi derude. Sneen føg ind i mellemgangene og kong vinter viste klør.

Vi nåede Washington til tiden, selvom vi havde frygtet, at snekaosset skulle skabe problemer for os. Der var varslet lukning af skoler og andre offentlige bygninger denne mandag pga prognoser om store mængder sne. Vi trådte ud af Banegården og lige ret forude lå U.S. Capitol og tronede majestætisk i det fjerne. Kulden var ikke så slem som frygtet. Sne landskabet lyste op, men veje og fortove var fint farbare. Hovedstaden virkede øde og forladt denne mandag formiddag, om det var kontrasten fra Times square til her, om det var pga af Sct patricksday, eller om det virkelig var sneen der havde lagt gaderne øde kunne vi ikke blive helt kloge på - Her var i hvert fald stille - men smukt!

Vi fik afleveret vores bagage på det lille hotel vi skulle bo på de næste par dage - Mikkel ville nu knap kalde det et hotel, nærmere bare et hus;) Vi tog igen en taxa, denne gang ud til National Mall, og begav os hen mod 'Det Hvide Hus' - Det blev til en lidt længere gåtur, og Mikkel benyttede i bedste drengestil turen til at spille fodbold med isklumperne hele vejen derhen. Kinderne blev røde, sneen lagde op til leg og var svær at holde fingrene fra, mine fødder var som istapper da jeg havde valgt Converse modellen....men humøret var højt og vi nåede målet. Jeg havde godt nok lige først lagt billet ind på en anden bygning som skulle gå ud for det hvide hus, men tourguiden kunne selvfølgelig hurtigt korrigere mig. Da vi nåede den ægte vare kunne jeg da godt se, at jeg var lidt galt på den. Smukt hvidt i hvidt lå det der og blev beundret af alle os forbipasserende. Thomas var helt sikkert i politiets søgelys - Hvis der skulle ledes efter folk der skilte sig ud, var han nok en af dem - i sine shorts, vinterjakke og NY hue;)) Men vi opførte os pænt, og politiet, som selvfølgelig var at finde på hvert et hjørne, undlod dog at gribe ind;)

Vi gik tilbage mod Monumentet - Det var under ombygning, og var derfor delvist tildækket nederst, men det gjorde det ikke mindre spektakulært - Igen hvidt i hvidt ;) Dernæst gik vi videre mod 'The air and Space museum'. Det ene ud af to museer der havde åbent denne dag. Vi spurgte ad, og fik at vide, at sneen var synderen for at de øvrige var lukkede, og formentlig også var årsagen til, at byen var så stille. Okay der lå sne, men det var ikke gigantiske dynger - veje og fortove var fint ryddede, så vi havde svært ved at se, at det skulle kunne betyde lukning af store seværdigheder. Vi kunne senere på dagen erfare, at det faktisk var den tredie største snestorm i marts nogensinde i Washington DC, men jeg tror nu nok vi har set det værre hjemme i lille Danmark.

Men men - vi fandt museet, og det var selvfølgelig velbesøgt, da der ikke var så mange andre alternativer. Vi havde lovet ungerne varm kakao, og det betød så en halv times kø, men det måtte der til. Så var vi klar til at inspicere museet. Som iøvrigt var gratis at besøge, det samme gjaldt alle øvrige museer i Washington! Vi så flyvere som Mikkel mente måtte være statister fra tegnefilmen 'Flyvere', vi så Discoverys rumopsendelse på storskærm, masser af spændende ting der kunne prøves og leges med. Vi sluttede af med at runde vores solsystem, og fik os en god lille snak om planeterne og kunne se deres størrelse i forhold til hinanden - lærerigt for børn og voksne.

Så var der ikke mere på programmet denne dag. Vi kom retur til hotellet, og en lovet sneboldskamp måtte lige afholdes inden vi gik på værelset. På en måde var det nu lidt hyggeligt med den sne, når det nu kun var for en kort bemærkning.

Thomas gik ned efter vand og maden blev til burritos fra den lokale mexicaner - mums;) Den første dag i Washington DC var til ende, og hold da op hvor havde vi da egentlig nået meget endnu engang;)

Tirsdag morgen vågnede vi op til tourguidens stramme tidsplan - meget skulle nåes på denne eneste hele dag i Washington DC! Vi fik morgenmad jeg kokkererede vafler nede i hotellets reception alt imens jeg prøvede at Skype til den lille nye familie i Schweiz, men med den stramme tidsplan var der kun tid til et forsøg - uden held desværre. Ville meget gerne snart se min lille lækre nevø og hans dejlige forældre ;)

Ud af døren kom vi og afsted mod første punkt på dagsordenen - posthuset! Igen var det blevet tid til hjemsendelse af diverse ting, som tyngede unødigt i vores tasker. Så var det metroen der kaldte - En ny by betød et nyt system, som vi lige skulle sætte os ind i. Nu befandt vi os jo på østkysten, og her var der altså længere mellem smilene og den gode service, så udfra en ydst sparsom information fra den fyldige meget lidt entusiastiske informationsmetromedarbejderdame, endte det med et fejlkøb af et metrokort og spild af gode dollars. Thomas gik straks igang med en længere diskussion med hende og hendes allierede, men det kom han ikke langt med, dog slap de ikke så let......Imens fik jeg trukket endnu et kort, og vi kunne komme videre, endnu engang overbevist om, at de på østkysten bare var mindre overskudsagtige og servicemindede end på vestkysten.

Vi skulle ud til Pentagon Memorial. En fin lille mindesplads grænsende op til Pentagon bygningen. 'Mindesbølger" var rejst for hver og en der var omkommet denne skæbnesvangre dag, sat i orden efter deres fødselsår begyndende i år 1998....trist - men et smukt og fredfyldt lille sted var det.

Vi gik mod metroen igen, og kom desværre fejlagtigt på en lille ekstra tur. På rette spor igen var målet nu Arlington Cemetary. Vi stod af og gik langs stierne ind på kirkegården. Sneen blændede nærmest mod de tusinder af hvide gravsten der stod i snorlige rækker så langt øjet rakte. Her var alle de amerikanske soldater stedt til hvile. Vi gik mod John F. Kennedys gravplads, og der på toppen, med udsigt ud over Washington DC lå stenene med han og hans kones Jackie Kennedys indskriptioner på, også en datter og Jackies bror lå begravet der side om side. Smukke sorte skiffer sten - enkelt og smukt med en olielampe der brændte evighedens flamme.

Så var det videre mod Abraham Lincolns memorial og 'the reflektion pool'. Vi gik derhen over Arlington memorial bridge. Ungerne var lidt i oprør over alle disse eventyr, som de ikke lige mente gavnede dem. Det var lidt svært at forene alles ønsker, det var koldt, og vi havde virkelig været på farten nu i flere dage, så det var forståeligt, at de strittede lidt imod nu. Vi spiste vores sandwich på gåturen, og prøvede at aflede ungerne med lidt snak. Der var godt smattet på vejbanen, og Thomas nåede lige at sige til os, at vi skulle trække lidt længere ind på fortovet, da Mikkel og jeg fik os en ordentlig skyller fra en forbipasserende bil.....straks lød der et kæmpe grin fra Sofie. Thomas undlod at grine i første omgang, men Mikkel og jeg kunne nu godt selv se det sjove i det;)

Vi nåede destinationen, og hilste på den store mand. En smuk statue hvor han sad og tronede i sit marmorhus og kunne skue ud over den smukke sø. Søen var tømt for vand på denne årstid, men man kunne fornemme hvor smukt det måtte være en dag hvor bladene var grønne og de smukke bygningsværker lavede genskin ned i det klare vand.

Vi gik langs søen, og kom forbi en lille biks der solgte Pretzels og varm kakao, så var der lige energi til at klare lidt mere. Vi gik ned forbi 'The World War II memorial'. Det var lidt underligt nu at se vietnamkrigen fra amerikansk side. Sidst vi stiftede bekendtskab med denne krig befandt vi os i Vietnam, hvilket vi fik vi os en snak med ungerne om. De kunne godt huske vores besøg der - De grusomme fælder vietnameserne lavede, havde gjort stort indtryk på dem dengang. Vi passerede mindevæggen og lod vores øjne glide hen over de mange mange navne.

Vi passerede herefter monumentet, og læste, at det var under restaurering pga et jordskælv i 2012, der havde lavet revner i det.

Nu skulle dagens overraskelse så indfries - En tur på amerikansk naturhistorisk museum. Det lød måske umiddelbart ikke som noget der kunne få ungerne til at juble, men straks vi var trådt ind blev vi mødt af en elefant i naturlig størrelse....så var vi igang, og der blev jublet, peget og fortalt fra dem begge. Vi så så mange fine ting derinde - og vi var igennem alt lige fra jordens udvikling fra dinosaurusser til nu, menneskets udvikling fra aber og til i dag. Vi tog et lille hvil i cafeen og var klar til at se mere. Vi lavede vores eget DNA smykke - en lille amulet hvori spyt og vand blev blandet i en kemisk sæbe og en DNA streng opstod. Lidt svært at forklare ungerne hvad DNA var, men vi forsøgte, og nu var de da så blevet introduceret for begrebet.

Vi så krybdyr og dinosaurusser, mammutter, skeletter, mumier og solsystemet endnu engang. Det var natur og teknik på højt plan, og vi kom ikke derfra før musseet lukkede. Vi var meget opsatte på at komme ud i tide, for hvem vidste om dyrene og menneskene virkelig blev vakt til live når mørket faldt på.......;)

Vi satte nu kursen mod Hard Rock cafe Washington. En ventetid her på ca en halv time kunne vi godt lige klare. Vi fik spist og sprang på en taxa hjemad. Dagen endte med en tommelfinger der pegede opad hos begge unger, til trods for, at der var blevet rykket lidt ved deres grænser og gået mange mange skridt de seneste par dage. Imorgen var det tid til at tage afsked med Washington og afsked med sneen;)) Bestemt en smuk by - Den diagonale præcision i bygningsværkernes placering var overvældende. Der var meget mere at se, og den ville bestemt tage sig godt ud en sommerdag også, så hvem ved... - Vi nøjes med et 'forhåbentligt på gensyn' ;)