Camping de lux ;))

Mandag morgen kunne vi åbne vores dør op til hav og strand. Solen skinnede fra en skyfri himmel - Så var det bare ikke nær så svært at få taget hul på mandagen som det kunne være;) En løbetur kaldte - langs havet, på den asfalterede vej lavet til cykler, motionister, rulleskøjter, skateboards you name it - Unge som gamle - alle slags typer brugte denne sti dagen lang..... Vel hjemme var ungerne ved at få øjne, og trissede op til havregrøden.

Da den var fortæret løb de ned på stranden og legede, imens tog jeg mig en slapper i sandet og nød solen, og Thomas var gået ind til Starbucks for at komme på nettet, så den videre rejse kunne planlægges.
Da Thomas var kommet retur og frokosten var indtaget, drog vi alle ind til Starbucks for at se om vi eventuelt kune Skype hjem, men netforbindelsen var virkelig ringe, så det måtte blive en anden gang. Jeg fik dog med stor tålmodighed lagt det seneste blogindlæg op. Imens det uploadede billederne smuttede ungerne og jeg hen efter frimærker og købte lækre Jamba Juice, som faster Birgitte havde anbefalet. De blev nydt med stor velbehag. Da blogindlægget var på plads, traskede vi hjemad, og blev kun stoppet to gange af venlige amerikanere der ville vide hvilket sprog vi talte - de syntes det lød awesome ;))

Tilbage på campen havde vi fået nye naboer, som vi også lige fik en sludder med. Vi lærte mere og mere om dette land for hver gang vi slog en sludder af. Spændende var det at høre om det fra forskellige vinkler, og alle var mere end villige til at fortælle. Det er skønt at færdes som gæst i et land med denne åbenhed og venlighed.

Thomas tog huset med sig ud at handle lidt ind, og få tømt diverse reservoirer på vognen, da det ikke var muligt på selve pladsen. Ungerne og jeg legede vide på stranden - dejligt. Da Thomas kom retur faldt han i snak med naboen til den anden side, så faktisk gik hans dag med snak og praktiske gøremål. Snakken havde han ikke det mindste imod - tværtimod sugede han alt den nye viden til sig, de praktiske gøremål måske knap så meget, men jeg hørte ham aldrig klage;)

Aftensmaden bestod for tredie gang på campingturen af spaghetti og kødsauce, hvilket bragte stor lykke hos mindstemand;)) Ikke de store kulinariske udsving, men med en lækker salat til var det nærmest gourmet mad for os.

Tirsdag morgen kaldte mine løbesko igen - nu var det snart slut med strand for en tid. Og denne lille perle fortjente bare endnu en tur. Resten af familien sov videre, og jeg lukkede døren op til en lidt diset men smuk morgen. Afsted jeg kom og hjem igen - Tror måske jeg så en kendt på turen - hvis altså bare jeg havde interesseret mig lidt mere for basketball....men han så ret Star agtig ud, og det så ud som om, at de var igang med et interview - Det var nok det nærmeste jeg kom stjernerne på vestkysten ;)))

Hjemme igen kom ungerne op og inden længe var legen atter igang på stranden. Thomas var gået op for at booke et par ting over nettet, og kom retur på en "bedstemor and cykel" - Vi havde lejet den i en time, og efter blot få meter blev vi enige om, at de tre timer vi havde talt om til at begynde med, nok ikke havde været ideelt. Det var dagens anden motionsrunde, og vi var da både ved at pådrage os knæskader og syre i benene, men sjovt det var det.
Mikkel snuppede pladsen foran, og jeg blev helt nostalgisk ved det syn. For 25 år siden var jeg med mine forældre og søstre i Italien, hvor vi lejede sådan en, og der sad min dejlige lillesøster Kathrine deroppe foran - at vi så kom til at lave en kæmpe bule i en bil dengang var ikke så smart, men det var alligevel et dejligt minde;) Nu sad vi så der med min egen lille mand i kurven, og trampede i pedalerne ;) - Vi så masser af jordegern på vores vej og ude i bølgerne lå surferne og ventede på den perfekte bølge.

Så var det tid til frokost og mere leg på stranden. Vejret var knap så solrigt som dagen i forvejen, men stadig skønt. Sofie øvede sig i at lave fletninger på mig, og Thomas måtte igen gå vejen hen til en netforbindelse, da der lige var lidt praktisk at ordne... Han kom retur med en Spiderman drage, som bragte stor lykke hos begge unger. Den blev straks taget i brug og de små ben flintrede afsted derude i sandet;)

Så fik Sofie endelig kontakt med nabopigen Isabella fra Arizona. Før vi fik set os om cyklede pigerne rundt på pladsen, og Sofie strålede som en sol. Hun havde sådan savnet at cykle, og hvor var hun bare sej til at skabe kontakter rundt omkring. Pigerne tog også lige en cykelcruise langs vandet. Imens legede Mikkel med lillebroderen James, som havde legoklodser - jubiii. De fleste amerikanere anede faktisk ikke at LEGO var dansk, så det kunne vi så fortælle dem med et lille gran af stolthed i stemmen;) Mikkel hentede kun assistance hos Thomas, da han efter adskillige gange havde trukket på skuldrene over noget James havde spurgt om - "Hvad siger han far?" Thomas oversatte, og han havde spurgt om Mikkel ville være på det røde eller det blå hold - Så kunne legen fortsætte;))))

Efter aftensmaden nød vi den smukkeste solnedgang imens vi slentrede ned i Huntington by - Den sidste solnedgang ud over havet som vi kom til at opleve på dette eventyr, da østkysten inden længe kaldte.

Byen blev også kaldt Surf City, og alle de store surfere, inklusive Kelly Slater, som vi så på Hawaii, havde en plade på surfernes "Walk of Fame". I byen var gaderne i centrum spærret af til deres ugentlige tirsdagsmarked. Et hyggeligt lille marked, med små boder med alle mulige tilbud lige fra hundetræningskurser til bagerbrød og grøntsager. Vi fik købt lidt souveniers, brød, kage og lækre jordbær. Hjemme igen mødte Sofie igen Isabella, og de to tøser kom ind til kage og jordbær. Det var hyggeligt med et lille besøg, dog var vi forældre lidt for spørgelystne efter sofies mening, så hun bad os om at snakke lidt mindre, men da hun jo af gode grunde ikke kunne snakke så meget med hende, fik vi lov at fortsætte snakken;))

Pigerne smuttede ud igen, men desværre endte legen med at Sofie faldt på cyklen. Hun slog sit knæ lidt, men blev vist mest forskrækket. Det var blevet tid til godnathistorier og der blev læst i både Monster High og Spiderman - der skulle jo være noget for enhver smag;)

Ungerne sov og jeg havde selv netop lagt mig til rette for at indtage drømmeland, da et øredøvende BIP pludselig lød....efterfulgt af et nyt hvert halve minut - Thomas forholdt sig afventende og mente, at det var røgalarmen der skule have skiftet batteri...Så var vi i et dilemma - tage batteriet ud eller lytte til BIP hele natten...okay Thomas begyndte at skride til handling, nok mest for min skyld, da jeg allerede var oppe i det røde feldt over den uinviterede lyd! Først en lokalisering af lyden som måtte komme fra alarmen, batteriet blev pillet ud ahhh ro.....BIP lød det igen....what...Vi fandt et nyt batteri i en skuffe, og selv om det var meget usandsynligt at alarmen kunne bippe uden batteri fortsatte vi ufortrødent...og jeg åndede lettet op....BIP sagde det så - NO....hmm jeg fandt mine ørepropper frem og forsøgte at indstille mig på at skulle sove side om side med BIIIIP....Thomas skruede sågar alarmen ud af loftet, men lyden fortsatte bare...Det var så altså ikke røgalarmen, men en gasalarm der udgjorde miseren - Gemt nede under sædet. Vi fik trykket på den så den igen lyste glad grønt, fik tjekket op på gassen og der ikke var nogen farer var på færde, så jeg kunne igen vende tilbage til drømmeland....vel at mærke da min irritation igen havde lagt sig.....Tak til Thomas for hans evindelige evner til at få bragt tingene i orden ;))))

Onsdag var dagen hvor vores hus for de seneste ni dage skulle returneres. Det krævede lige en lille let rengøring og aftapning af diverse beholdere..... Ungerne var hurtigt ude af døren, de skulle lige nå at lege den sidste tid med nabobørnene. De forærede dem deres drage, som de allesammen legede med nede på stranden indtil at vi skulle køre. Der blev givet krammere, og Mikkel viste os en ny side af sig selv, da han sagde: "Det er svært at sige farvel, det har jeg slet ikke lyst til, jeg savner dem allerede" en lille flig af en dreng der udvikler sig og nu kunne sætte ord på sine følelser - rørende og dejligt!

Men vi kunne kun give ham ret - Vi havde netop tilbragt nogle fantastiske dage i omgivelser man kun kunne drømme om. Selv om vi havde været lidt skeptiske ved denne campingkonstellation, så måtte vi nu sande, at vi kunne se tilbage på et uforglemmeligt minde for både børn og voksne.

Vi fik afleveret skuden rettidigt, og satte os i en taxa mod Motel Super 8, beliggende lige ved LAX lufthavn, hvor vi dagen efter skulle flyve til New York. Vi spiste vores madpakker i solen imens vi ventede på at få vores værelse. Samtidig fik vi lige Skypet hjem til farmor og farfar og moster Louise. Dejligt at se dem alle, vide at de havde det godt og høre at foråret var på vej derhjemme.

Vi fik værelset, fik Skypet hjem til mormor, som havde sendt morfar til schweiz på skiferie og på et lille visit hos moster K. Jeg fik sat en vask over, kastet Mikkel i den iskolde pool og bagefter i karbad, og så var der ren afslapning resten af dagen. For Thomas var der ikke tid til afslapning, vi havde lovet Sofie, at hun skulle have en lille Hollywood gave med hjem til pigerne i klassen, så afsted med ham. Flyene fløj af gode grunde lige hen over hovederne på os hvert andet minut på dette motel - så måske jeg allerede nu skulle finde ørepropperne frem til natten;)))

Imorgen ventede nye eventyr - Et vemodigt farvel til vestkysten var nu ved at være uundgåeligt...