Fredag morgen, sidste dag på Oahu! Vi havde aftalt med farfar og farmor, at vi ville besøge "Diamond head. Et kæmpemæssigt krater efter en udslukt vulkan. Vi kom afsted og kørte ca. 15 min med bus derhen. Så var det med at snøre traveskoene, for det tydede på at vi ville få dagens motion vinget af! Birgitte, Asta og Mikkel havde valgt at blive på hotellet, det var ikke en passende forlystelse for en højgravid...
Alt var ok, og jeg sad og skrev på vores blog, ungerne så film, og Thomas sov - nej Thomas besvimede lige ned i Sofies flybord. Jeg opdagede det ved at Sofie sagde "moar far han er altså mærkelig" og da jeg så derhen (jeg sad yderst i den modsatte side) lå Thomas hen over hendes bord. Jeg prøvede at kalde på ham og ruske ham men intet skete....okay så måtte jeg op at stå - ind over Mikkel der med høretelefoner på beklagede sig over at han ikke kunne se ipad' en for mig - han anede ikke hvad der foregik. Jeg fik liv i Thomas, og bad om noget sodavand til ham da flypersonalet var på vej rundt med maden..."excuse me, can I have some soda - it's for my husband, he just fainted".... Wow så skulle I se dem i aktion. De hentede blodtryksapparat, og en medpassager, som sad ved siden af Thomas med midtergangen imellem, var læge, så han tjekkede op på ham, og sørgede godt for ham - Ihh altså dramaqueen ;))
Vi tog fat på opstigningen. Sofie havde fra første færd udtrykt sin frustration over dette projekt, og fandt det på ingen måde tillokkende. Vi foreslog, at hun legede at det var en idrætstime, men det synes hun ikke gjorde det sjovere. Så blev der lokket med "Det gyldne M" når missionen var genneført, hvilket hjalp lidt på situationen. Mikkel tjekkede hurtigt kortet ud over området, inden vi begav os afsted. Det var et noget ujævnt underlag som efterhånden gik over i trappetrin, som så mundede ud i en noget mørk tunnel, inden vi befandt os på toppen af krateret.....Da vi nåede tunnellen konstaterede Mikkel bare "vi skal igennem en tunnel mere, det har jeg set på kortet". Tror han ville være klart bedre egnet end mig som co driver, når vi skal cruise gennem USA - Stifinderen;) Alle nåede toppen, men det var en presset farmor og farfar vi havde med os. Det gjorde heller ikke situationen bedre, at de havde ligget vågne den halve nat med en hostende Asta og egne begyndende influenza symptomer - øv!
Vi gjorde et kort stop på toppen, hvor vi havde det smukkeste view ind over Honolulu, havet og bunden af det kæmpemæssige krater. Desværre svedte vi tran, og blev overfaldet af små irriterende sorte fluer, så det var uudholdeligt at stå stille deroppe. Vi begav os nedad, hvilket var en del lettere. Farfar og farmor var meget målrettede mod at nå bunden, og mere stille end vanligt - Men vi klarede det alle mand, og set i bakspejlet var det en fin tur. Jeg er sikker på, at vi ville have fortrudt hvis vi havde undladt at tage turen. Men jeg kan kun tale for mig selv ;)
Nede igen dansede Sofie jubeldans og farfar prajede hurtigt en taxa. Vi kørte tilbage mod hotellet, og mens ungerne gik med farfar og farmor op, hentede Thomas og jeg Mc D mad. Da vi kom tilbage var farfar faldet omkuld på sengen, og ham så vi ikke mere til før vi nåede aften.
Efter et lille middagshvil, gik vi til stranden. Solen kæmpede sig igennem skydækket. Vi badede og lille Mikkel lavede dragesuppe af diverse ingredienser fundet på stranden.
Til aften endte vi efter lidt søgen på yndlingsrestauranten igen igen - For fjerde gang, men når man er ni mennesker, så var det ikke helt nemt at blive bænket alle steder, og her var hyggeligt og alle kunne lide maden.
Så var det hjem på værelset og se Dirch Passer film;) Vi fik besøg af onkel Mikkel og Birgitte der havde overraskelser med til os. Masser af snold - lakrids yeahhhh og danske blade til hele banden. Så sødt af dem at have slæbt rundt på det på deres måneds lange rejse. Det vil vi nyde og sende dem masser af søde tanker imens;)
Lørdag morgen vågnede jeg kl. 7 og smuttede i løbetøjet. En tur på løbebåndet underholdt på tv skærmen af den ærke amerikanske tv shop. Jeg tog mig selv i at føle mig ret lokket af produkterne. Hvis jeg boede her ville Thomas helt sikkert være nødt til at sætte lås på den kanal, ellers ville jeg ringe løs og bestille alt muligt ragelse ;))))
Efter løbeturen - var det op og vække resten af familien. Thomas var nu blevet ramt af snot, feber og ondt i halsen - øv! Vi havde ellers aftalt at mødes allesammmen i restauranten og nyde morgenmadsbuffet denne sidste morgen på Hawaii. Thomas blev under dynen, og vi andre gik derned. Det var nu langt fra alle der var friske. Farmor og farfar havde også blanke øjne og hostede, og de øvrige tre var heller ikke på toppen. Men vi fik lækker morgenmad, og så var det op og få pakket taskerne. Thomas kæmpede sig op, og vi mødtes i receptionen til et fælles foto inden det var tid til at tage afsked.
Det var som altid svært at tage afsked, så vi sagde bare "på gensyn snart :)" Vi ønskede dem alle en god tur hjem, de havde en lang rejse foran sig. Det var dejligt at dele Hawaii med dem, selv om sygdom drillede i løbet af ugen. Tusind tak til farmor, farfar, Birgitte, onkel Mikkel og Asta for at lægge vejen forbi. En overraskelse som for evigt vil stå klart i erindringen hos både børn og voksne.
Vi bestilte en taxa til lufthavnen. De andre ville tage med en shuttlebus ud til et outlet, da de først skulle flyve om aftenen. Vi blev hentet i intet mindre end en limousine taxa - vildt. Vi slængede os i den celebre bil hele vejen til lufthavnen, og følte os helt VIP agtige da vi steg ud;)
Vi bestilte en taxa til lufthavnen. De andre ville tage med en shuttlebus ud til et outlet, da de først skulle flyve om aftenen. Vi blev hentet i intet mindre end en limousine taxa - vildt. Vi slængede os i den celebre bil hele vejen til lufthavnen, og følte os helt VIP agtige da vi steg ud;)
Vores rejseeventyr var langt fra slut - Heldigvis. Vi kom ombord på flyet med kurs mod San Francisco. En flyvetur på små 5 timer - efterhånden intet at regne for os. Vi lettere ind over Honolulu, og så det flotte vulkankrater fra luften. Sofie var faktisk ret begejstret for at kunne sige, at hun havde gået helt derop;) Thomas holdt sig oppe og jeg beordrede ham til at drikke rigeligt, så vi ikke endte med sukkerdrop som i Barcelona!
Alt var ok, og jeg sad og skrev på vores blog, ungerne så film, og Thomas sov - nej Thomas besvimede lige ned i Sofies flybord. Jeg opdagede det ved at Sofie sagde "moar far han er altså mærkelig" og da jeg så derhen (jeg sad yderst i den modsatte side) lå Thomas hen over hendes bord. Jeg prøvede at kalde på ham og ruske ham men intet skete....okay så måtte jeg op at stå - ind over Mikkel der med høretelefoner på beklagede sig over at han ikke kunne se ipad' en for mig - han anede ikke hvad der foregik. Jeg fik liv i Thomas, og bad om noget sodavand til ham da flypersonalet var på vej rundt med maden..."excuse me, can I have some soda - it's for my husband, he just fainted".... Wow så skulle I se dem i aktion. De hentede blodtryksapparat, og en medpassager, som sad ved siden af Thomas med midtergangen imellem, var læge, så han tjekkede op på ham, og sørgede godt for ham - Ihh altså dramaqueen ;))
Jeg sørgede for at få tjekket op på patienten, og midt i det hele sad Mikkel og sov med ipad'en kørende - brandvarm. Så var det blevet hans tur til at komme igennem febermøllen...
Vi landede i San Francisco ved 21 tiden. Der var kun en landingsbane åben grundet storm og regn, så flyet cirklede lidt rundt inden landing. Men vi kom ned i god behold. Thomas havde fået kæmpet sig op fra de bagerste stolerækker, hvor han havde ligget hele turen. Sofie havde fået ondt i maven, og sad med en brækpose for munden, og Mikkel vågnede op i sin ferberhede. Sikke et hold jeg kunne stille med i San Francisco lufthavn;) Men det lykkedes os at få slæbt os hen efter bagagen og derefter ud i en taxa. En rigtig "spørge Jørgen" chauffør, som virkelig var i det snakkesaglige hjørne - men Thomas var efterhånden kommet sig så meget, så han tog sig af den del;)
Søndag morgen vågnede vi op med en meget meget varm Mikkel. Thomas var heller ikke helt frisk, men kæmpede sig ned efter proviant, og derefter ud for at sondere terrænet. Vi andre blev på værelset og håbede på snarlig bedring til den lille mand. Desværre var udsigten ud over smukke Waikiki beach blevet skiftet ud med en husmur!
Da vi nåede aften kastede Mikkel op. Vi blev nu i tvivl om det måske slet ikke drejede sig om influenza hos Mikkel. Vi googlede symptomerne på Malaria, og blev på ingen måde beroliget. Så så vi ingen anden udvej end at køre mod det nærmeste sygehus. Mikkel blev grundigt undersøgt. Podet fra næse og hals, lyttet og mærket på, og intet mindre end 6 personer skulle vi forklare sygehistorien til... Mikkel fik lidt smerte- og kvalmestillende og resultatet på podningen var "heldigvis" influenza. Så vi blev sluppet fri omkring klokken halv fire om natten. Det var en hård nat, men vi var trods alt lettede.
Mandag morgen eller nærmere formiddag vågnede vi først sent grundet natteudflugten. Mikkel vågnede først og havde det meget bedre. Turen til Alcatraz havde vi droppet - Desværre, billetterne var ellers både købt og betalt. Men vi mente ikke, at det var til gavn for nogen at tage derud tidligt i morges efter sådan en nat. Vi slappede i stedet af. Mikkel kom i karbad og snakketøjet blev igen smurt hos ham;) Vi besluttede, at vi trængte til lidt frisk luft, så vi tog alt det varme tøj på vi havde og gik op af Lombard Street som vi bor på - Den er MEGET stejl. Næsten på toppen vendte vi os om ...... og der, i det fjerne kunne vi skimte Golden Gate Bridge - wow det var så vildt at se den. Vi nåede toppen, og kunne der se ned på Alcatraz - igen en wow oplevelse.
Vi tog derfra sporvognen ned til Fishermans Wharf - Den gamle havn i San Francisco. Vi nød gademusikanterne der virkelig fik smilet frem hos os og mange andre. Solen tittede frem og energien begyndte at komme tilbage til os. Vi nåede lige at vende Pier 39 og se alle søløverne der lå i dynger og hyggede sig.
På vejen derfra fik vi øje på en mand der sad ved en skraldespand på fortovet. Han havde kamufleret sig med grene og blade, og når nogen gik forbi forskrækkede han dem. Det kunne vi godt grine af, og vi tog os tid til at nyde scenariet på afstand - Han havde virkelig en fest;)
Vi købte San Francisco´s berømte surdejsbrød i et virkelig charmerende bageri nede på Fishermans Wharf, suppleret med skinke og ost udgjorde det aftensmaden denne aften;)
Håber vores rejsekompaner er kommet godt hjem efter den lange rejse. Pas på hinanden derhjemme, så prøver vi at skabe mindre drama her!;)
Vi landede i San Francisco ved 21 tiden. Der var kun en landingsbane åben grundet storm og regn, så flyet cirklede lidt rundt inden landing. Men vi kom ned i god behold. Thomas havde fået kæmpet sig op fra de bagerste stolerækker, hvor han havde ligget hele turen. Sofie havde fået ondt i maven, og sad med en brækpose for munden, og Mikkel vågnede op i sin ferberhede. Sikke et hold jeg kunne stille med i San Francisco lufthavn;) Men det lykkedes os at få slæbt os hen efter bagagen og derefter ud i en taxa. En rigtig "spørge Jørgen" chauffør, som virkelig var i det snakkesaglige hjørne - men Thomas var efterhånden kommet sig så meget, så han tog sig af den del;)
Søndag morgen vågnede vi op med en meget meget varm Mikkel. Thomas var heller ikke helt frisk, men kæmpede sig ned efter proviant, og derefter ud for at sondere terrænet. Vi andre blev på værelset og håbede på snarlig bedring til den lille mand. Desværre var udsigten ud over smukke Waikiki beach blevet skiftet ud med en husmur!
Da vi nåede aften kastede Mikkel op. Vi blev nu i tvivl om det måske slet ikke drejede sig om influenza hos Mikkel. Vi googlede symptomerne på Malaria, og blev på ingen måde beroliget. Så så vi ingen anden udvej end at køre mod det nærmeste sygehus. Mikkel blev grundigt undersøgt. Podet fra næse og hals, lyttet og mærket på, og intet mindre end 6 personer skulle vi forklare sygehistorien til... Mikkel fik lidt smerte- og kvalmestillende og resultatet på podningen var "heldigvis" influenza. Så vi blev sluppet fri omkring klokken halv fire om natten. Det var en hård nat, men vi var trods alt lettede.
Mandag morgen eller nærmere formiddag vågnede vi først sent grundet natteudflugten. Mikkel vågnede først og havde det meget bedre. Turen til Alcatraz havde vi droppet - Desværre, billetterne var ellers både købt og betalt. Men vi mente ikke, at det var til gavn for nogen at tage derud tidligt i morges efter sådan en nat. Vi slappede i stedet af. Mikkel kom i karbad og snakketøjet blev igen smurt hos ham;) Vi besluttede, at vi trængte til lidt frisk luft, så vi tog alt det varme tøj på vi havde og gik op af Lombard Street som vi bor på - Den er MEGET stejl. Næsten på toppen vendte vi os om ...... og der, i det fjerne kunne vi skimte Golden Gate Bridge - wow det var så vildt at se den. Vi nåede toppen, og kunne der se ned på Alcatraz - igen en wow oplevelse.
Vi tog derfra sporvognen ned til Fishermans Wharf - Den gamle havn i San Francisco. Vi nød gademusikanterne der virkelig fik smilet frem hos os og mange andre. Solen tittede frem og energien begyndte at komme tilbage til os. Vi nåede lige at vende Pier 39 og se alle søløverne der lå i dynger og hyggede sig.
På vejen derfra fik vi øje på en mand der sad ved en skraldespand på fortovet. Han havde kamufleret sig med grene og blade, og når nogen gik forbi forskrækkede han dem. Det kunne vi godt grine af, og vi tog os tid til at nyde scenariet på afstand - Han havde virkelig en fest;)
Vi købte San Francisco´s berømte surdejsbrød i et virkelig charmerende bageri nede på Fishermans Wharf, suppleret med skinke og ost udgjorde det aftensmaden denne aften;)
Håber vores rejsekompaner er kommet godt hjem efter den lange rejse. Pas på hinanden derhjemme, så prøver vi at skabe mindre drama her!;)
Det er nu nok det sidste billede hvor farfar har Sofie på skulderen - store tøs ;))
Waikiki hygge;)
uhmmmm sliksurprice;))))
Mahalo fantastiske udsigt
Lombard Street - stejl stejlere ....lodret;))
Vores første kig til Golden Gate Bridge - wauw...
Alcatraz ;)
Enden af Lombard street med sin zig zaggede blomster vej ;)
Skøre unger - og en Mikkel med fornyet energi;))
Udsigt til Alcatraz
Søløverne på pier 39 ...med Golden Gate i den tågede baggrund, smukt!
Kommentarer
Send en kommentar