Tirsdag vågnede Thomas op med bragende hovedpine. Vi skulle have hentet vores udlejningsbil i lufthavnen, og når jeg nu skriver vi, så mener jeg jo tourguiden, som jeg jo er dybt afhængig af til at få orden på tingene;))
Thomas fik kæmpet sig afsted, og jeg beundrer virkelig hans evne til at få styr på det hele. Efter et par timer kom han retur med bilen. Det vildeste vi kunne berette herfra var at vi lige flyttede os ned i receptionen imens der blev gjort rent.
Da vi havde spist resterne af surdejsbrødet til frokost, kørte vi en tur i bilen. Fedt at være fri for taxier og busser, men også noget af en kunst at finde rundt i San Franciscos skrå gader. Vi kørte over "The Golden Gate Bridge" - indhyllet i den berømte tåge, hvilket ikke gjorde den mindre fashinerende. Den bro tryllebinder mig simpelthen. San Francisco tryllebinder mig. Den har så meget charme med sine skrånende gader og smukke huse i virkelig unik arkitektur. Alcatraz som kan skimtes når man kigger ned ad gaderne mod havet. Pigerne, der render rundt i træningstights for at vise at de går meget op i motion, og hundelufteren der holder styr på de fem hunde. Det er så fantastisk, og vi suger til os af indtryk.
Vi rundede byen Sausalito inden vi vendte snuden og kørte retur over broen - lige så smukt den anden vej. Så kørte vi hen til "The pink Ladies" 8 små victorianske huse smukt placeret på en grøn bakketop med San Franciscos skyline i baggrunden. Endnu et af de steder jeg virkelig havde glædet mig til at besøge - ikke mindst fordi introen til "Hænderne fulde" som jeg ustandseligt så i mine yngre år, bla var filmet her;))
Ungerne var IKKE i humør til sightseeing, og blev i bilen. Det var også en kølig oplevelse brrr, men turen værd.
Herefter kørte vi mod hotellet igen. Vi havde valgt 2 ekstra overnatninger her, da vi ikke var færdige med byen endnu, og jo var lidt bagud grundet sygdom....
aftensmaden blev til en dele pizza til Sofie og Mikkel, og virkelig lækre sandwich til Thomas og jeg. Sandwichene købte vi i en deli på Lombard Street. Det så virkelig miserabelt ud derinde, men hold da de smagte. Et opslag derinde fortalte også, at det var kåret til San Franciscos bedste bud på en sandwich....godt nok i 2001, men han kunne trylle endnu;))
Onsdag morgen vågnede tourguiden op til endnu en omgang hovedpine....Nu havde vi igen været dristige og købt billetter til Alcatraz. Det var faktisk derfor, at vi havde valgt at blive endu en dag i San Francisco. Det tegnede ikke godt, Thomas var virkelig ramt, og jeg måtte afsted efter vand, mælk og Frosties til at få hjulene igang. Købmanden havde lukket - åhh nej, og tiden var ved at rende fra os, vi havde billetter til afgangen kl. 9.30. Endnu et forsøg rundt om hjørnet, og han havde fået åbnet butikken. Jeg ilede derhen og fik købt forsyninger. Tilbage igen var tilstanden stadig meget dårlig, og Thomas meldte, at han simpelthen ikke kunne komme afsted. Øv Øv Øv...men afsted det ville jeg - og Sofie var også klar...men så mandede Thomas sig op, trak i tøjet og kom ud af døren. Vi valgte at bestille en taxa, så vi blev kørt lige til pier 33 hvorfra færgen gik - Vi nåede det;) Det var en fåmælt tourguide vi havde med ombord, men han var der, og det var jeg glad for. Det ville være så ærgerligt ikke at kunne dele denne oplevelse.
Det var køligt på øen, og ungerne skuttede sig noget. Vi gik op til fængslet og blev udstyret med høretelefoner, og en selvbetjent rundvisning i fængslet kunne begynde. Det var virkelig spændende at gå rundt der i fodsporene på de værste forbrydere. Lytte til historien om udbryderkongerne, der havde gravet sig ud gennem væggen med skeer, lavet en model af deres hoveder med cement, sæbe og hår fra kroppen, som de havde lagt i deres seng, kravlede op gennem ventilationssystemet, ud i havet hvorfra de aldrig er blevet set siden.
Se deres celler, spisesal, bibliotek, gårdareal og isolationsceller. Man blev ledt rundt af fortællerne, der var autentiske stemmer fra tidligere fanger på Alcatraz - tilsat lyde fra fængselsdøre der smækkede, fanger der råbete og nøgler der klirrede. Fangerne havde den smukkeste udsigt til San Francisco gennem små vindueshuller på gangene. Her fortsatte livet uberørt af deres fravær. Blæste vinden i deres retning kunne fangerne igennem tremmerne høre glade stemmer, piger der grinede og folk der sang de lune sommeraftner i San Franciscos gader...Savnet til livet udenfor voksede i dem....
Da vi havde været turen rundt, og forsøgt at fortælle historierne videre til Sofie og Mikkel, var det hjemad igen. Vi satte kursen direkte mod hotellet ingen svinkeærinder denne gang - energien var der ikke.
Efter frokost valgte jeg at gå en tur alene. Jeg trængte til at komme lidt ud og gå helt i mit eget tempo uden beklagelser over længden af turen, ondt i benene, og plagerier efter det ene og det andet ....Jo for sådan kan det også være ;))) Jeg ville gerne en tur ned af det zig zaggede stykke af Lombard street. Grundet årstiden var der ikke det store blomsterflora, men stadig var det et flot syn der mødte mig, da jeg stod ved foden af vejen. Derefter gik jeg ned til Fishermans Wharf hvor vi tidligere havde været forbi. Jeg kiggede lidt i butikker, og fik købt et par fleecetrøjer til ungerne. Så satte jeg kursen hjemad igen. Manden der kamuflerede sig med blade og skræmte livet af folk havde flyttet sig, så denne gang var det mig der var ved at få hjertestop - he he...
På hjemvejen stod jeg og ventede på at krydse fodgængerovergangen, da jeg fik øje på butikken bag mig - En hunde dagpleje, og inde bag ruderne myldrede det med hunde. Nogle af dem stod og kiggede ud af vinduet som om de ventede på deres ejer. Da jeg tog et billede af dem kom der flere nysgerrige hunde til i vinduet. Åhhh de var søde...Hvem ved måske tourguiden kan tage det med i sine overvejelser for fremtiden;))) De amerikanere er bare for vilde....
Vel hjemme igen stod den på afslapning. Thomas lå i sengen og var skidtmas, og ungerne hyggede sig med Ipad´s. Der kom dog lidt liv i Thomas, som kørte ned til Hard Rock café - Vi skulle jo også have et glas med fra San Francisco;) Sofie gjorde ham selskab, og på vejen havde de været forbi et supermarked og købt sandwich med hjem....Gigantiske sandwich....Der var ikke meget trylleri over dem udover deres størrelse...Men mætte det blev vi da. Så blev mindstemanden sulten - han havde lyst til havregryn, så jeg smuttede da lige for 3. gang den dag ned til den lokale mælkepusher;)
Nu håber vi virkelig snart, at sygdommen slipper sit tag i os, så vi kan få taget rigtigt fat på USA eventyret!
Thomas fik kæmpet sig afsted, og jeg beundrer virkelig hans evne til at få styr på det hele. Efter et par timer kom han retur med bilen. Det vildeste vi kunne berette herfra var at vi lige flyttede os ned i receptionen imens der blev gjort rent.
Da vi havde spist resterne af surdejsbrødet til frokost, kørte vi en tur i bilen. Fedt at være fri for taxier og busser, men også noget af en kunst at finde rundt i San Franciscos skrå gader. Vi kørte over "The Golden Gate Bridge" - indhyllet i den berømte tåge, hvilket ikke gjorde den mindre fashinerende. Den bro tryllebinder mig simpelthen. San Francisco tryllebinder mig. Den har så meget charme med sine skrånende gader og smukke huse i virkelig unik arkitektur. Alcatraz som kan skimtes når man kigger ned ad gaderne mod havet. Pigerne, der render rundt i træningstights for at vise at de går meget op i motion, og hundelufteren der holder styr på de fem hunde. Det er så fantastisk, og vi suger til os af indtryk.
Vi rundede byen Sausalito inden vi vendte snuden og kørte retur over broen - lige så smukt den anden vej. Så kørte vi hen til "The pink Ladies" 8 små victorianske huse smukt placeret på en grøn bakketop med San Franciscos skyline i baggrunden. Endnu et af de steder jeg virkelig havde glædet mig til at besøge - ikke mindst fordi introen til "Hænderne fulde" som jeg ustandseligt så i mine yngre år, bla var filmet her;))
Ungerne var IKKE i humør til sightseeing, og blev i bilen. Det var også en kølig oplevelse brrr, men turen værd.
Herefter kørte vi mod hotellet igen. Vi havde valgt 2 ekstra overnatninger her, da vi ikke var færdige med byen endnu, og jo var lidt bagud grundet sygdom....
aftensmaden blev til en dele pizza til Sofie og Mikkel, og virkelig lækre sandwich til Thomas og jeg. Sandwichene købte vi i en deli på Lombard Street. Det så virkelig miserabelt ud derinde, men hold da de smagte. Et opslag derinde fortalte også, at det var kåret til San Franciscos bedste bud på en sandwich....godt nok i 2001, men han kunne trylle endnu;))
Onsdag morgen vågnede tourguiden op til endnu en omgang hovedpine....Nu havde vi igen været dristige og købt billetter til Alcatraz. Det var faktisk derfor, at vi havde valgt at blive endu en dag i San Francisco. Det tegnede ikke godt, Thomas var virkelig ramt, og jeg måtte afsted efter vand, mælk og Frosties til at få hjulene igang. Købmanden havde lukket - åhh nej, og tiden var ved at rende fra os, vi havde billetter til afgangen kl. 9.30. Endnu et forsøg rundt om hjørnet, og han havde fået åbnet butikken. Jeg ilede derhen og fik købt forsyninger. Tilbage igen var tilstanden stadig meget dårlig, og Thomas meldte, at han simpelthen ikke kunne komme afsted. Øv Øv Øv...men afsted det ville jeg - og Sofie var også klar...men så mandede Thomas sig op, trak i tøjet og kom ud af døren. Vi valgte at bestille en taxa, så vi blev kørt lige til pier 33 hvorfra færgen gik - Vi nåede det;) Det var en fåmælt tourguide vi havde med ombord, men han var der, og det var jeg glad for. Det ville være så ærgerligt ikke at kunne dele denne oplevelse.
Det var køligt på øen, og ungerne skuttede sig noget. Vi gik op til fængslet og blev udstyret med høretelefoner, og en selvbetjent rundvisning i fængslet kunne begynde. Det var virkelig spændende at gå rundt der i fodsporene på de værste forbrydere. Lytte til historien om udbryderkongerne, der havde gravet sig ud gennem væggen med skeer, lavet en model af deres hoveder med cement, sæbe og hår fra kroppen, som de havde lagt i deres seng, kravlede op gennem ventilationssystemet, ud i havet hvorfra de aldrig er blevet set siden.
Se deres celler, spisesal, bibliotek, gårdareal og isolationsceller. Man blev ledt rundt af fortællerne, der var autentiske stemmer fra tidligere fanger på Alcatraz - tilsat lyde fra fængselsdøre der smækkede, fanger der råbete og nøgler der klirrede. Fangerne havde den smukkeste udsigt til San Francisco gennem små vindueshuller på gangene. Her fortsatte livet uberørt af deres fravær. Blæste vinden i deres retning kunne fangerne igennem tremmerne høre glade stemmer, piger der grinede og folk der sang de lune sommeraftner i San Franciscos gader...Savnet til livet udenfor voksede i dem....
Da vi havde været turen rundt, og forsøgt at fortælle historierne videre til Sofie og Mikkel, var det hjemad igen. Vi satte kursen direkte mod hotellet ingen svinkeærinder denne gang - energien var der ikke.
Efter frokost valgte jeg at gå en tur alene. Jeg trængte til at komme lidt ud og gå helt i mit eget tempo uden beklagelser over længden af turen, ondt i benene, og plagerier efter det ene og det andet ....Jo for sådan kan det også være ;))) Jeg ville gerne en tur ned af det zig zaggede stykke af Lombard street. Grundet årstiden var der ikke det store blomsterflora, men stadig var det et flot syn der mødte mig, da jeg stod ved foden af vejen. Derefter gik jeg ned til Fishermans Wharf hvor vi tidligere havde været forbi. Jeg kiggede lidt i butikker, og fik købt et par fleecetrøjer til ungerne. Så satte jeg kursen hjemad igen. Manden der kamuflerede sig med blade og skræmte livet af folk havde flyttet sig, så denne gang var det mig der var ved at få hjertestop - he he...
På hjemvejen stod jeg og ventede på at krydse fodgængerovergangen, da jeg fik øje på butikken bag mig - En hunde dagpleje, og inde bag ruderne myldrede det med hunde. Nogle af dem stod og kiggede ud af vinduet som om de ventede på deres ejer. Da jeg tog et billede af dem kom der flere nysgerrige hunde til i vinduet. Åhhh de var søde...Hvem ved måske tourguiden kan tage det med i sine overvejelser for fremtiden;))) De amerikanere er bare for vilde....
Vel hjemme igen stod den på afslapning. Thomas lå i sengen og var skidtmas, og ungerne hyggede sig med Ipad´s. Der kom dog lidt liv i Thomas, som kørte ned til Hard Rock café - Vi skulle jo også have et glas med fra San Francisco;) Sofie gjorde ham selskab, og på vejen havde de været forbi et supermarked og købt sandwich med hjem....Gigantiske sandwich....Der var ikke meget trylleri over dem udover deres størrelse...Men mætte det blev vi da. Så blev mindstemanden sulten - han havde lyst til havregryn, så jeg smuttede da lige for 3. gang den dag ned til den lokale mælkepusher;)
Nu håber vi virkelig snart, at sygdommen slipper sit tag i os, så vi kan få taget rigtigt fat på USA eventyret!
Sofie legere fotograf i Sausalito;)
Dream come tru;)))
Stemningsbilleder fra Alcatraz....
Udbryderkongen, som havde lagt sit falske hoved i sengen....Det var Sofie og Mikkel meget optagede af;)
Tourguiden gjorde det godt trods omstændighederne...
Fangernes gård
Oh No....
Sofie er på fængselsvisit - forhåbentligt første, sidste og eneste gang;))
Udsigten fra Alcatraz over til "The city of San Francisco" ...
Køkkenenet
Sejturen tilbage
Så var det nok med det fængsel;))
Ærke amerikansk;))
Lombard street
Selfie på Lombard street med Alcatraz i baggrunden;)
Doggie Day Care - Så bliver det ikke mere amerikansk;)
Kommentarer
Send en kommentar