Honolulu pyntet med lidt ekstra overraskelseskrydderi ;))

Fredag aften - sidste aften i østen (altså udenfor en lufthavn) nød vi på Hard rock cafe Singapore, det er efterhånden fast tradition, at vi besøger den café på vores rejse rundt. Lækker mad og byen var helt stille. Der var helligdag efter nytåret ,så alt åndede fred og ro. Mange små butikker og restauranter var lukkede. Men Hard rock er jo knap så kinesisk, så der var åbent;) Vi fik fortalt af taxachaufføren, at kineserne har brugt dagen sammen med deres familier. De begyndte dagen med at klæde sig i nyt tøj fra inderst til yderst og så besøge sin mor (familie) hvor man aflever en appelsin og penge til hende. Det er dyrt at købe ind til helligdagene, så det er en økonomisk håndsrækning til hende. 

Lørdag morgen efter at have nydt morgenmaden i den eksklusive klub (måtte lige nævne det igen;)) lynede vi taskerne og satte kursen mod Singapore lufthavn. Singapore har helt sikkert været et besøg værd - Det har været hundedyrt (eller svarende til danske priser), men vi har endnu engang masser af oplevelser at tage med hjem. 

Vi kom rettidigt afsted mod Manilla hvor vi skulle mellemlande. Ungerne er ved at være ret rejsevante, så de satte en film på ipad'en og så var der ingen problemer;) Vi landede efter små 4 timer i Manilla og blev eskorteret, som de værste forbrydere, over til et afsides lokale hvor de tog vores pas og boardingkort ... Det var lidt uvist for os, hvad det skulle betyde, men efter en times tid blev vi eskorteret ud i lufthavnen igen, hvor det så bare var at vente på flyet til Honululu. At se ud af vinduet da vi landede i Manilla var som at se en blanding af storby, jungle og slum. Højhuse, biler, blikskure, floder, palmer og asfaltveje. Vi er klart kommet tilbage til østens standard i toiletforhold og diverse.
Vi skulle så også igennem først en scanner inden vi måtte komme ind til gaten (vi havde vel og mærke jo ikke været udenfor lufthavnen) og dernæst lige inden vi boardede, endnu en scanner hvor vores vand blev taget - som vi jo lige havde købt i lufthavnen ...det gav slet slet ingen mening....Thomas spurgte høfligt efter en logisk forklaring på hele dette cirkus, men ingen kunne faktisk forklare det. Manilla airport gør tilsyneladende alt hvad de kan for at sikkerheden er i top, men det virker som om ingen rigtigt har sat sig ind i reglerne og bare gør tingene dobbelt istedet og dermed besværligt for alle inklusive dem selv! Men ok så var det prøvet...

I køen til Honolulu flyet havde vi følge af ca. 20 pensionister i kørestole. De var linet op i flere geledder forrest i køen, og da vi fik tilladelse til at gå ombord fik de stakkels lufthavnsmedarbejdere travlt med at fragte folket ind på deres pladser. Alle kom på plads og kursen var sat mod Honululu airport. Vi skulle gerne sove lidt, da vi ville lande kl. 11.00 lokal tid. Sofie og Mikkel faldt fint i søvn - på mine ben, så I kan nok regne ud, at min nat var lidt anstrengt ;)) Men det lykkedes nu også for os voksne at få sovet lidt til trods for det der nærmest føltes som minus grader i flyet. Wow det var så koldt, at vi måtte pakke selv næserne ind. Thomas fik dem godt nok til at skrue lidt op, men da han tilsyneladende var faldet i søvn blev der hurtigt skruet ned igen. Vi smilede lidt af en fyr der kom ind i flyet ned strikhue på, men efter et par timer i luften overvejede jeg seriøst hvordan jeg kunne få den listet af ham brrrrr... 
Vi blev vækket ca. en time inden vi landede, så vi kunne få lidt morgenmad. Mikkel valgte at sove videre, man kan jo lige så godt få det hele med ;) Jeg sad ved siden af to af pensionisterne, og til deres morgenmad hørte jo også morgenmedicinen med, som var linet op i doseringsæsker delt op i ugedagene. Nu blev det lidt svært, for vi var jo lettet lørdag aften, og landede lørdag middag....hmm Det trak jeg lidt på smilebåndet over - Det var sødt, og de fandt også en løsning ;))).

Det var vanvittigt at krydse datolinien og opleve to lørdage, ungerne var henrykte - wow 2 gange lørdagsslik ;))) Det var en lang rejse, men egentlig ikke så slem så jeg havde frygtet. 
Vi tog en taxa mod hotellet - øv, nu er det blevet lidt dyrere at køre med taxa, så Mikkel og Sofie skal igen vænnes af med at sige "vi kan da bare tage en taxa..... ". Vi vidste at Mikkel, Birgitte og Asta ventede på hotellet. Det vidste Sofie og Mikkel ikke, så vi var spændte på deres reaktion. Da taxaen rullede ind foran hotellet fik Sofie øje på Birgitte, og hendes hoved var seriøst ved at kunne dreje hele vejen rundt. Man kunne se at tankerne for rundt. Det var så skønt at se dem alle tre. Lille Mikkel var noget omtåget og kunne slet ikke få det til at hænge sammen - "jamen hvordan vidste de lige at vi var her....."Asta var lidt stille, hvilket ikke ligner hende, men vi tænkte, at hun nok bare var lidt genert. Vi fulgtes med dem ind i restauranten, da de var ved at spise, og vi også var ret sultne. Der fandt vi forklaringen på Astas humør - I restauranten sad farmor og farfar, og den hemmelighed var bare så svær at holde for en lille pige, men hun klarede det;)) Nøj hvor var det en overraskelse. Lige pludselig var vi alle samlet - så langt hjemmefra. Dejligt at se dem allesammen igen;) Freddie og Annette havde allerede tilbragt en uge på hotellet, så de var ved at være ret stedkendte. 
Vi fik lige arrangeret os så vi alle kom til at bo på samme etage allesammen, så ungerne kan smutte fra værelse til værelse ;). Så var det tid til forsinkede julegaver inden vi smuttede en tur til stranden som ligger meget tæt på hotellet. Dernæst hjem i bad inden vi skulle ud og spise pizzaer sammen. Vi skulle fejre farmors fødselsdag, som jo var i ugen forinden. Da vi kom tilbage til hotellet satte vi os alle i receptionen og hyggede med lidt lørdags snold. Asta underholdt ganske gevaldigt - hun er virkelig ikke til at stå for, og vi lå alle flade af grin over hendes bramfrihed. Så var det op under dynen. Jeg var lysvågen, de andre faldt hurtigt i søvn, men senere var det Thomas' tur til at være lysvågen tre timer i løbet af natten....jetlaggede - jo en smule...

Ungerne sov længe søndag morgen, jeg tænker at hvis vi ikke havde vækket dem sov de nok endnu;)) De andre have jo været oppe i timer, så de var taget med en bus ud til en anden strand. Vi fik ungerne op ved 10 tiden, og smuttede en tur ned til vores strand, hvor vi slappede af et par timer. Vi voksne er stadig lidt groggy. Så tog vi subway med hjem på værelset, inden det var tid til super Bowl ....for en gangs skyld skulle Thomas ikke sidde oppe om natten og se kampen, men kunne sætte sig i baren med en budweiser og nyde kick off. Jeg ville så starten og fik som altid kuldegysninger da nationalsangen smukt blev sunget og afsluttet denne gang med en helikopter delegation. Halvlegsshowet fik jeg set lidt af - de amerikanere forstår bare at give den gas;) Ungerrne blev udstyret med ipad'en imellemtiden! 
Den øvrige del af familien Overgaard vendte tilbage om eftermiddagen, godt brankede efter en dag med dejlig sol;) 
Vi bestemte os for at tage farmor og farfar med på Hard Rock café til aften, men selv vi måtte sande at musikken her altså lige var heftig nok, så vi endte på en kinesisk restaurant til aften - hmm ris og kylling, så ungerne fik sig en burger og nuggets på vejen hjem ;))

Mandag sov vi igen længe - Det er virkelig svært med det jetlag. Så igen var de andre afsted inden vi overhovedet kunne tænke på at komme afsted;) Da vi havde samlet os, gik vi en tur hen til supermarkedet for at få købt lidt ind til frokost. Sjovt at se alle deres gigantiske varer de har her - alt er bare større. Så blev vi angrebet af regnen, og benyttede ventetiden til at få mindstemanden klippet - Han blev så fin;). Men priserne er godt nok lidt anderledes end i østen - til gengæld kan de klippe her ;)

Honolulu er en rigtig turistmagnet, men hvor er her fantastisk. Flinke mennesker, kæmpe biler, limousiner, ægte amerikanske politi- og brandbiler. Alt er bare wow wow wow;))) Jeg tror nok vi kommer til at tabe både næse og mund mange gange de næste måneder ... Vi er kommet til Honululu i hvalsæsonen, og vi har allerede hilst på en hval som vi kunne beundre fra vores altan - ret sejt at se den smutte afsted derude og sprøjte vand op i luften...Vejret er en god blanding af regn, skyer, sol og ca 25 grader. 

Pas på jer selv derhjemme - nu er det jeres tur til at være foran os - 11 timer ;)) 

Hello Hello;))

Julegaver i februar ;))

Jetlag nu hvor vi er 18 timer bagud i forhold til hvad vi er vant til!
Budweiser og far/søn snak om Super Bowl  der nydes ved baren på hotellet;)))¨

 Alle samlet ;)


 Faster & Baby ;))

 Ballondyrsmagiker;)





Kommentarer