Ankommet til Talay tara - så hedder det dase ferie den næste uges tid;)))))

Lørdag kom vi til Pran buri. Vi skulle bo i et hus, som vi var så heldige at have lejet af freddies kusine. Huset er en del af resortet kaldet Talay tara. Lækkert, med svømmepøl, der deles mellem ca. 6 boliger og skøn tagterrasse med udsigt til bjergene og et stort grønt natur areal. Skønt at kunne sidde helt ugenert og spise sin morgenmad på en lille terrasse - Det er længe siden! Havregrød er stadig i høj kurs hos Sofie, så det bragte endnu mere lykke, at den nu kan laves i en gryde, og ikke med kogt vand fra elkedlen som vanligt ;)) Det er de små ting vi glæder os over her, som I nok kan høre.

Vi kom hertil med tog fra Hua hin - efter godt to timers forsinkelse ankom toget - vi taler ægte bumletog og man blev henledt til togture for mange år tilbage. Vi skulle kun køre en strækning på en halv time, så det var til at overskue. Der kunne købes alt lige fra kolde drikke i små poser med et sugerør stukket ned i, til risretter serveret i et foldet palmeblad - kød blev med løs hånd spredt hen over retten og så fingrene i pengesedler .... Kreative hygiejniske principper må Operationssygeplejersken sande ;) Da vi stod af toget troede vi, at vi ville blive overfaldet af sultne taxachauffører, der ville forsøge at hustle sig til en overpris på turen til resortet - ikke en eneste - udover en tudsegammel mand med et gedigent underbid, sparsomt med pløkker tilbage og et par briller siddende på næsetippen. Vi var desperate med al vores oppakning, så ind i hans gamle sorte gangster Ford og derudaf - Thomas sad klar til at gribe rattet hvornår det skulke være, for gammelfar her var ikke helt stabil, halvdelen af turen kørte vi midt på vejen med blinklyset konstant slået til, tror hverken han kunne se eller høre ...Aner ikke om han nogensinde fandt hjem igen?!!!

Nu er vi her - her er godt nok stille efter 14 dages hektisk storbyliv - Det skal vi lige vænne os til. Ungerne elsker det - og de fortjener også en rolig uge. Vi kom med resortets minibus ind til supermarkedet i dag. Vi havde planer om at få købt ind til hele ugen - vi måtte sande, at det efter vores standard ikke var muligt - kød køber man fra store åbne kølediske hvor man, som var det bland selv slik, tager en metalskovl og skovler sit kød op i en pose - nej der måtte hygiejnesygeplejersken igen synke et par gange!!! ;)) vi fik købt ind til morgenmad og frokost og fandt faktisk ud af at det ikke kan svare sig at lave aftensmaden selv - da en lækker risret på resortet kan nydes for omkring 20 kr pr person!

Straks hjemvendte fra indkøbsturen spottede Sofie en pige i poolen, og så kunne det kun gå for langsomt med at få bikinien på;) Så så vi hende stort set ikke mere - Dicte, en lille ny ferieveninde - skønt, det var savnet ;) Der er ikke mange mennesker her, og de der er her er danskere, så nu kan vi da få snakket lidt med andre end os selv igen ;)) 

Aftensmaden søndag aften bestod af kogte pastaskruer blandet med Spicy noodles strøet let med ristet bacon stegt af Mikkel - dertil ketsjup og chilisauce - ungerne syntes det smagte himmelsk, og nød at vi igen selv havde gang i gryderne Well Well ... Der blev snakket om store emner ved aftensbordet - Thomas fortalte en historie fra den virkelige verden, om en der havde tilbudt at hjælpe, og endte med at blive belønnet, og vi snakkede om hvad moralen i historier er for noget. Vi snakkede også om historien om Kain og Abel som jeg vidste, at sofies klasse havde arbejdet med i ugens løb. Så blev mine kristendomskundskaber lige sat på prøve - godt vi har Google ;)))
Aftenen sluttede med endnu en overraskelse fra tourguiden, der havde sørget for, at vi kunne følge med i 'Tvillingerne og julemanden' så vi hapsede lige 4 afsnit, da vi jo var lidt bagud her 2. Søndag i advent ;)))

Idag mandag begyndte vi dagen med at flytte hus - Der var desværre lidt VVS arbejde der skulle ordnes i huset vi havde lejet, så vi fik tilbudt et andet hus istedet - hold da op en service! Vi var nu ret glade for det første hus og den skønne terrasse ud til det grønne naturområde, men dette hus er også ret skønt, og nu har ungerne fået hver deres værelse - det er de pænt tilfredse med;) Der bliver låst og der skal bankes på "hvis vi lige skal bruge dem" ;)) Vi holder afslapningsdag idag hvor alle laver det de har lyst til - så morgenen begyndte for mit vedkommende med 5 km´s løbetur langs havet, og herefter hygge ved poolen, hvor ungerne kan rende ind og ud af huset og plumpe i lige udenfor døren ;)))

 Venter på toget ;))


 Sofie som Fotograf ;))


 Morgenhygge med "Jul på Slottet"



Kommentarer

  1. Åh hvor godt at I kan se julekalender, der er nok ikke så julet i Thailand?;-) dejligt som altid at følge med i jeres rejse:-) kh

    SvarSlet

Send en kommentar