Juleaften med sand mellem tæerne ;))

Søndag aften spiste vi med Søren på Outlaws salon. En lækker middag med flæskesvær, brun sovs og kartofler uhmm. Som afslutnings salut fik ungerne Søren til at fyre fyrfærkeri af til stor begejstring for børn og gæster på stedet;) Så var det tid til at give en afskedskrammer. Det har været fantastisk at se Søren igen, og se hvad han har bygget op her. Vi tog forbi Thips restaurant på hjemvejen, og fik også givet hende et farvelkram. Dejlige mennesker!

Så kom julen snigende, og vi kom til Krabi. Nærmere betegnet Railay beach. En rejse fra Phangnan kl. 6.20 først med taxa, så færge, bus, bus, minibus og longtailboat;) Men heldigvis var der næsten igen ventetid mellem skift af transportmidler, så vi var fremme ca. kl. 15.00.

Railay Beach er en sandstrand man udelukkende kan sejle til - Den er ca. 700 meter lang med resorts liggende på stribe. Der er en øredøvende larm fra Longtailboats og speedbåde der ligger til på stranden for at læsse folk af eller samle folk op og sejle dem til Krabi. Bådene fylder godt og vel 1/3 af stranden, der med sine 700 meter i forvejen ikke er lang.

Der ligger også resorts på den østlige side af Railay Beach. Der er stranden ikke indbydende til badning, så de mennesker der bor der, benytter også den strand der ligger ud til vores resort. Det giver en del aktivitet på standen. Her er sikkert rarere at være når det ikke hedder højsæson, men lige nu er det godt nok et værre virak.

Vi ankom lillejuleaften. Peter, Mette, Emil og Anne havde helt tilfældigt også valgt Railay Beach som deres destination for julen. Så skæbnen vil, at vi bor mindre end 200 meter fra hinanden. Det var ellers meningen, at vi først skulle støde til hinanden til nytår. Så lillejuleaften på stranden er der pludselig nogen der råber mit navn, og der er De. Fantastisk at give dem en krammer, og høre om deres rejseeventyr. Ungerne var ellevilde, og havde nok spurgt 1000 gange hvornår vi fik dem at se. Desværre må Sofie se til fra vandkanten, når de andre bader, det skærer lidt i hjertet, og vi glæder os til lørdag når stingene skal fjernes. Hun kommer godt nok med ud på ryggen af os, men det er ikke det samme. Hun tager det så flot, og når heden bliver slem, så skyller vi under den kolde bruser.

Juleaften kom. Inden ungerne vågnede, pyntede jeg værelset op med kravlenisser (fra tøsernes overraskelsespakke, og vores lykkenisse fra mormor). Da morgenmaden var indtaget, fortalte vi Sofie og Mikkel, at vi havde hørt puslen om natten, så måske nisserne havde været der ;) Så var der sug i maven, da der skulle findes pakker. De blev så glade for små simple pakker, indpakket i Se og Hørs tv program ;).
Dagen tilbragte vi på stranden sammen med vennerne totalt uforstående overfor at det faktisk var d. 24. december. Pludselig var der overraskelser igen, da Mette og Peter trak pakker op af tasken fra Sofie og Mikkels mormor og morfar. De blev pakket op på stranden af små nissebørn som jublede højlydt. Jeg selv sad med en klump i halsen og læste de dejlige ord i kortet der fulgte med.
Peter og Mette agerede også julemænd for deres børn, og det var pragtfuldt at se Emil juble over et snorkelsæt, som var det en ny Ipad;)) Det forlyder, at der også venter pakke fra farmor og farfar senere - Det er dejligt at have noget at glæde sig til ;))

Vi havde valgt at spise buffet på Peter og Mettes resort. Hold da op, jeg har aldrig i mit liv set så meget mad så flot præsenteret. Personalet var i rødt, med nissehuer på, og der var sushi, wok, tapas, pizza, pasta, and, og alskens desserter. Vi fik skålet julen ind, og ungerne nød sodavand ad libitum ;)) Pludselig dukkede julemanden op. Det vakte stor begejstring, og de fik en fin lille bamse af ham. Mikkel så senere julemanden tage skægget ned, da han skulle have lidt at drikke "mor, det er ikke den rigtige julemand..." Drengen var skuffet - at det var en Thailænder der havde klædt sig ud, stillede han ingen spørgsmålstegn ved;)
Da maden var nydt, ungernes kinder var røde og øjnene blanke blev det tid til at sige godnat. Vi fik skypet hjem til vores kære. Vi nåede også lige kusine Asta, der i den anden ende stod med forventningens glæde malet i øjnene, samtidig med at vores unger var på vej i drømmeland -underligt;)) Jeg tænkte som det sidste inden jeg lukkede mine øjne - Nu sidder min far og læser op fra biblen om det lille jesusbarn - så blev det jul i mit lille hjerte;)

1. juledag blev vi vækket lidt tidligere end godt var! Værelset vi bor i, støder op til et andet med kun en dør imellem, beregnet til at være åbnet, hvis man er en større familie afsted. En meget tynd dør altså !! Jeg vågnede ved larmen fra en russers råbende samtale på gebrokkent engelsk til sin thailandske kone, akkompagneret af deres skrigende baby - kl. 6.30. Jeg kiggede på Thomas der lå lysvågen. Noget sagde mig, at det havde stået på i en rum tid (siden kl. 6.00 kunne han informere mig om). Pludselig fór han op og bankede hårdt på døren og råbte "Shut up", og lagde sig demonstrativt tilbage i seng. Så blev der helt stille...i 2 minutter, og så fortsatte de i samme rille. Så marcherede hr. Overgaard op i receptionen, som undskyldte meget og ville tale med vores naboer. Jeps tænkte jeg, det skal helt sikkert komme til at ske. Men hvad der end er sket ved jeg ikke, men nu har vi fået nye naboer - ingen russere, ingen babyer;)
Da dagen jo ligesom var skudt igang, tog jeg løbeskoene på og nød en løbetur langs vandet imens solen stod op. Den skarpe læser ville nok regne ud, at jeg skulle en del gange frem og tilbage på stranden før jeg nåede de 5 kilometer;))

Dagen blev tilbragt på stranden. Thomas og ungerne fandt en Varan på klipperne, og senere tog Peter, Emil, Mikkel og Thomas på ekspedition. Mikkel jublede, det var lige sagen. de kom tilbage og berettede om, at de havde mødt masser af aber, og en af dem havde hvæst og vist tænder til dem - og Mikkel viste meget livagtigt hvordan det havde set ud;).
Om eftermiddagen modtog jeg en mail fra min mor og far der har givet hver af deres piger det fineste maleri malet af Esben Hanefeldt - Malet efter den årstid vi er født i. På billedet er skildret minder fra vores barndom. Nej hvor blev jeg glad for det.
Om aftenen nød vi Thaimad i solnedgangens skær. Roen og mørket havde sænket sig over Railay Beach, og inden vi gik hjem købte vi en lykke lanterne som vi sendte i luften. Det var et smukt syn på den mørke nattehimmel. Lanternen mindede mig om luftballonen på maleriet fra mine forældre, så nu vil jeg altid kunne mindes det øjeblik, når jeg kigger på det derhjemme;).
Så var det tilbage på værelset og se de sidste tre afsnit af Tvillingerne og Julemanden. Der var stor lettelse hos Mikkel og sofie, da det hele endte godt;)

Vi er vågnet op til 2. juledag. For 9 år siden idag ramte tragedien lige her. Vi vil mindes Tsunamiens ofre - æret være deres minde.
Glædelig 2. juledag derhjemme. Håber den bliver tilbragt med jeres kære og et overdådigt julebord;) Skål i snaps;))