Byliv og Kitesurfere;)

Vi forlod det 5 stjernede søndag - og nåede lige at få et billede af de søde Canadier inden afrejse. Da vi tjekkede ud spurgte en af de søde vietnamesiske receptionister, om hun måtte tage et billede af hende sammen med vores unger - det er så mærkeligt at de sådan falder i svime over dem. Dog synes Mikkel ikke det var den bedste ide, og nægtede pure at stille op til det. Da Canadierne ville have et foto af os stillede Mikkel sig simpelthen om bag ved mig - de synes det var hylende morsomt, "How funny, I´w got to get his legs on the photo" ;)) Så nu har de et billede af os tre, og Mikkels ben bagved;))

De sidste par dage har vi tilbragt i by livet - på et fint resort, stadig med et lille kig til vandet fra vores værelse;) Det er ikke samme standard som vi kom fra, og nu er vi omgivet af svenskere og russere istedet for de larmende kinesere ;))) Men vi nyder at der er lidt mere liv.

Hvis jeg skrev at sidste sted var Kite surfernes paradis var det ikke helt korrekt - Her er det!!! Det betyder så selvfølgelig også en frisk vind over det sydkinesiske hav - men underligt nok resulterer det ikke i sandstorme som på stranden derhjemme?
Det ser flot ud når de suser afsted på bølgerne med deres flotte farver på, tja hvad kaldes de mon - deres sejl??

Igår havde vi en lille is diskussion ved en af "købmændene" på vejen. Sofies kræmmerhus var fuldstændig uspiseligt blødt....det måtte være en bytter - og det var der heller ingen problem i, vi skulle bare betale for den nye is også...Så hidsede hr Overgaard sig en smule op - mildt sagt. Der blev truet med politi og hvad ellers han kunne af gloser - sælgerne var iskolde! Det endte med vi gik derfra og isen blev efterladt - udsplattet på deres køledisk!! For en god ordens skyld skal siges, at Sofie fik en ny frisk is et andet sted, og politiet blev holdt udenfor i denne omgang;))

Sofie brugte også det meste af tiden i går og idag på at øve sig i at flyde - Det gjorde det ikke nemmere for hende at holde frustrationen tilbage, da en 150 kg stor svensker plumpede i vandet og flød rundt i en times tid med hænderne foldet bag hovedet - det fattede hun ingenting af;) Det så virkelig også underligt ud!

Vi gik en tur i går eftermiddags i byen - De sælger majskolber fra deres små vogne, og sådan en sprang Mikkel på. Dyppet i salt og med smør (stjålet fra restauranten ;) var det en lækkerbisken. han har bestilt en omgang igen i aften, og det springer vi vist alle sammen på - den så virkelig lækker ud. Det bliver også for første gang en tur til det lokale gadekøkken - vi har nu gået forbi ham så mange gange og duftet til hans lækkerier, så nu må det prøves - havde godt nok overvejet om Thomas skulle prøve det først...;)

Thomas er jo holdets rejse/tourguide/vandbærer/indkøbs- og løbeagent - så han kommer hjem og fortæller sjove ting han har oplevet "derude" såsom en håndværkerlastbil der, når den bakkede spillede "I´m a barbie girl"- Cool;) han ser lidt af morgenlivet på sine løbeture.
Thomas havde med tourguide titlen, en overraskelse i ærmet her i eftermiddags - vi skulle gå 1 km for at få overraskelsen. For at gøre det lidt sjovere for de korteste ben - lånte Mikkel mit løbe ur, og holdt nøje øje med hvor langt vi gik ;) Desværre var overraskelsen lukket idag - "Minigolf" - så vi må på den igen imorgen...Det kostede en kold cola - og så på en tirsdag! Vi prøver at holde fast i forskellen på hverdag og weekend så der ikke går alt for meget sodavand og chokolade i den. Svært - men når indkøbsagenten hedder Thomas så er der jo ikke noget at diskutere - vi får dog smuglet lidt juice, kiks og is med indimellem;))

En løbetur på stranden her sidst på dagen - godt nok i løst sand - det var lidt hårdt, men også fuldstændig fantastisk bagefter. Mon det er tilladt at have det så skønt som os ???;)

Mike og Kate;)









Øv overraskelsen var lukket ;( 


Helt normalt ;))

Mor har fået nye solbriller "Ray ban" jeps;)

Kommentarer

  1. Dejligt at læse om jeres eventyr :-)

    SvarSlet
  2. Hej Søde - skønt at vide at du følger os;) Savner dit dejlige selskab, så måske vi snart skal facetime lidt ? knuser og hils din skønne familie

    SvarSlet

Send en kommentar