3 uger på Vietnams sydlige kyst er nu godt brugt. Vi havde nok regnet med at komme til at bevæge os lidt mere rundt langs kysten, men sådan blev det ikke. Tyfonen satte i første omgang en stopper for at bevæge os mere nordligt. Det er blevet til 4 Resorts på de 3 uger. Forskellige i standard, men med det til fælles, at det udelukkende er venligt personale alle steder vi er kommer hen. Ikke en eneste gang er vi blevet mødt med et forbud. De springer for os og slæber bagagen, henter madrasser og puder når vi som sidste mand når poolen om formiddagen. En udsøgt og fantastisk service. Dog er det et specielt folkefærd, bevæger man sig ind i en butik kan man være sikker på, at have 4-5 vietnamesere lige i nakken i bogstaveligste forstand - om de tror man stjæler, eller de gerne vil hjælpe har vi ikke fundet ud af endnu. Vil man spise på restaurant, står tjeneren klods op af bordet og venter på, at man har besluttet sig. Sikkert et tegn på at de vil yde høj service, men det virker lige modsat på os.
Der bliver bygget en del herude, og langsomt skal det nok blive godt her, så flere vesterlændinge vil vælge Vietnam fremfor Thailand. Indtil nu er det som sagt russere russere russere....
Der er mange ting vi gerne vil have svar på omkring kulturen i Vietnam - hvorfor har de fleste mundbind på allevegne, hvorfor har de så meget tøj på - her taler vi giga meget tøj - hansker, lange bukser, jakker, strømper i klip klapperne, flere lag tøj, hvor meget tjener en almindelig Vietnameser egentligt om måneden, hvorfor har børn aldrig hjelm på på scooteren, hvordan er deres arbejdstider for de arbejder for os at se i døgndrift - altid smilende og klar til at lave lidt sjov (med Mikkel!!!).....Det er svært at finde svar, da der er ganske få af dem vi har mødt på vores vej der taler engelsk!
Vi har dog fundet ud af, at grunden til at husene her er så smalle, men meget meget lange er, at man fra gammel tid kun betalte ejendomsskat af det af huset der vendte ud mod gaden! Desuden har vi fundet ud af, at det koster 1,5 mio (ca 400 kr) dong, samt konfiskering af scooteren i 6 uger, at blive taget uden hjelm på.
Sidst skrev jeg at tourguiden havde minigolf surprice i ærmet - den første dag var der lukket, den næste dag kom der en kæmpe regnbyge som stoppede os på halvvejen dertil og den tredje dag kom vi for sent! Så Minigolf blev aldrig rigtig en succes - Det kostede tourguiden 4 sodavand den første dag, en taxatur hjem den næste dag og 4 is den sidste dag.......Men han havde de bedste intentioner! Det bragte minder tilbage til en ferie min familie og jeg havde i Italien, hvor vi også gik forgæves til svømmepølen i tre dage;)))
Nu er vi her - vel ankommet til Ho Chi Minh City efter 6 timer tilbagelagt i bus - Sidde bus denne gang! En lang tur, og det var bestemt ikke højest på ungernes ønskeliste at skulle returnere hertil. Men engang imellem bliver vi nødt til at være lidt praktiske. Vi havde en fin tur tilbage - Der er bare så meget mærkeligt at se på ud gennem ruden. Jeg tror vi så 4 bryllupper - en kæmpe pink forestilling i en slags telt lige ud til den trafikerede vej - og brudeparret stod så flot udenfor;)
Deres bustransport fungerer - vi blev samlet op lige udenfor vores hotel og kørt til Ho Chi Minh centrum uden problemer, og billetterne fik vi hotellet til at bestille.
Nu var ungerne som sagt ikke ovenud lykkelige over at forlade hav og pool, men helt skidt var det nu heller ikke. Vi blev sat af 50 meter fra en Subway - så ind med os og hele oppakningen og spise lækre sandwich. Så var vi klar til at gå den lille km hen til hotellet. Ungerne klarede det bare så flot. De bar hver deres egen rygsæk og den altoverskyggende larmende trafik ænsede de nærmest ikke. Mikkel gik med mig i hånden, og på et tidspunkt hørte jeg ham gå og synge "Lille Peter edderkop" så sødt ;))
Det er anderledes at komme hertil igen, vi kan mærke at vi er mere trygge ved det hele. Det er ikke så overvældende med trafikken, varmen, larmen - og det gælder for os alle fire.
Da vi nåede hotellet og kom på værelset her ved 15 tiden, blev ungerne helt overstadige af lykke - en seng til dem hver - "Det er luksus" sagde Sofie straks. De er helt tilfredse og tog en slapper med deres kære Ipads, som de havde forbud mod at bruge i bussen for at undgå køresyge.
Thomas gik på opdagelse i nærområdet for at finde nogle indkøbsmuligheder, opgaverne er fint fordelt imellem os. Jeg klarer udpakning og afslapning imens;)
Sidst på eftermiddagen gik vi en tur til Ben Trahn markedet - altså efter at tourguiden havde vist ungerne en ny lille surprice - Der er pool på hotellet, hvilket bragte stor stor lykke!
Det vi ikke har shoppet for de sidste tre uger, fik vi da taget revanche for nu - Omega, Rolex, Mulberry og Gucci - Jeps det var en fest, men egentlig også en lidt underlig fornemmelse, nu hvor vi har befundet os i en tidslomme, hvor det eneste vi havde brug for var badetøj og solcreme;)
God lørdag derhjemme - Vi skrives ved;)
Der bliver bygget en del herude, og langsomt skal det nok blive godt her, så flere vesterlændinge vil vælge Vietnam fremfor Thailand. Indtil nu er det som sagt russere russere russere....
Der er mange ting vi gerne vil have svar på omkring kulturen i Vietnam - hvorfor har de fleste mundbind på allevegne, hvorfor har de så meget tøj på - her taler vi giga meget tøj - hansker, lange bukser, jakker, strømper i klip klapperne, flere lag tøj, hvor meget tjener en almindelig Vietnameser egentligt om måneden, hvorfor har børn aldrig hjelm på på scooteren, hvordan er deres arbejdstider for de arbejder for os at se i døgndrift - altid smilende og klar til at lave lidt sjov (med Mikkel!!!).....Det er svært at finde svar, da der er ganske få af dem vi har mødt på vores vej der taler engelsk!
Vi har dog fundet ud af, at grunden til at husene her er så smalle, men meget meget lange er, at man fra gammel tid kun betalte ejendomsskat af det af huset der vendte ud mod gaden! Desuden har vi fundet ud af, at det koster 1,5 mio (ca 400 kr) dong, samt konfiskering af scooteren i 6 uger, at blive taget uden hjelm på.
Sidst skrev jeg at tourguiden havde minigolf surprice i ærmet - den første dag var der lukket, den næste dag kom der en kæmpe regnbyge som stoppede os på halvvejen dertil og den tredje dag kom vi for sent! Så Minigolf blev aldrig rigtig en succes - Det kostede tourguiden 4 sodavand den første dag, en taxatur hjem den næste dag og 4 is den sidste dag.......Men han havde de bedste intentioner! Det bragte minder tilbage til en ferie min familie og jeg havde i Italien, hvor vi også gik forgæves til svømmepølen i tre dage;)))
Nu er vi her - vel ankommet til Ho Chi Minh City efter 6 timer tilbagelagt i bus - Sidde bus denne gang! En lang tur, og det var bestemt ikke højest på ungernes ønskeliste at skulle returnere hertil. Men engang imellem bliver vi nødt til at være lidt praktiske. Vi havde en fin tur tilbage - Der er bare så meget mærkeligt at se på ud gennem ruden. Jeg tror vi så 4 bryllupper - en kæmpe pink forestilling i en slags telt lige ud til den trafikerede vej - og brudeparret stod så flot udenfor;)
Deres bustransport fungerer - vi blev samlet op lige udenfor vores hotel og kørt til Ho Chi Minh centrum uden problemer, og billetterne fik vi hotellet til at bestille.
Nu var ungerne som sagt ikke ovenud lykkelige over at forlade hav og pool, men helt skidt var det nu heller ikke. Vi blev sat af 50 meter fra en Subway - så ind med os og hele oppakningen og spise lækre sandwich. Så var vi klar til at gå den lille km hen til hotellet. Ungerne klarede det bare så flot. De bar hver deres egen rygsæk og den altoverskyggende larmende trafik ænsede de nærmest ikke. Mikkel gik med mig i hånden, og på et tidspunkt hørte jeg ham gå og synge "Lille Peter edderkop" så sødt ;))
Det er anderledes at komme hertil igen, vi kan mærke at vi er mere trygge ved det hele. Det er ikke så overvældende med trafikken, varmen, larmen - og det gælder for os alle fire.
Da vi nåede hotellet og kom på værelset her ved 15 tiden, blev ungerne helt overstadige af lykke - en seng til dem hver - "Det er luksus" sagde Sofie straks. De er helt tilfredse og tog en slapper med deres kære Ipads, som de havde forbud mod at bruge i bussen for at undgå køresyge.
Thomas gik på opdagelse i nærområdet for at finde nogle indkøbsmuligheder, opgaverne er fint fordelt imellem os. Jeg klarer udpakning og afslapning imens;)
Sidst på eftermiddagen gik vi en tur til Ben Trahn markedet - altså efter at tourguiden havde vist ungerne en ny lille surprice - Der er pool på hotellet, hvilket bragte stor stor lykke!
Det vi ikke har shoppet for de sidste tre uger, fik vi da taget revanche for nu - Omega, Rolex, Mulberry og Gucci - Jeps det var en fest, men egentlig også en lidt underlig fornemmelse, nu hvor vi har befundet os i en tidslomme, hvor det eneste vi havde brug for var badetøj og solcreme;)
God lørdag derhjemme - Vi skrives ved;)
Lidt stemning fra det 5 stjernede ;)
Se mutti - kjolen er med;)))
Tilskuere til Ludospillet;)))
Uhmmm ;)) Drinks med en lækker fyr ;))
Fra toppen af vores hotel Unique Mui Ne
Stemningsbilleder fra en regnfuld dag
Her udspillede isballaden sig - Det var den køledisk der var offer for ismasakren ;))
Alléen ned til vores hotel
Eftermiddagshygge på hotellet i Ho Chi Minh
Kommentarer
Send en kommentar