Paradis ....

På den igen - det er ren terapi for mig lige at få nedskrevet dagens bedrifter ...selvom man roligt kan sige at vi er kommet heeeelt ned i gear ;) Det er et lille paradis på jord vi er landet i - Så fantastiske omgivelser - det indbyder til afslapning!

Der er nærmest mere personale end der er gæster på resortet - Søde smilende vinkende mennesker. Det er lidt underligt, hvordan de pakker sig ind med mundbind og store hatte, trøjer, lange bukser sågar vanter ...men efter lidt tid finder man ud af at deres fine Vietnameser hatte jo faktisk er en helt fantastisk opfindelse for befolkningen - den er luftig og giver en god skygge - og nej vi render ikke alle 4 rundt med sådan en....endnu ;))

Igår spiste vi på værelset - vi har en elkedel til rådighed - og vupti vupti var der serveret 2 gange kyllingenudler og spaghetti bolognese til ungerne og frisk appelsin til dessert - købt i det lokale supermarked. Okay måske ikke det sundeste måltid, men ungerne synes det var mægtig interessant at følge tilberedningen og vi nød bare at dase med smølferne og Anja og Victor film bagefter ;))

En hyggelig lille aften skype opringning fra Olde Edith afsluttede aftenen - det var dejligt at høre hendes stemme;)

Idag har vi badet badet badet og badet - krydret med lektier lavet på stranden....så fantastisk...Mikkel sprang også ud i snorkel kunsten idag - han er vildt sej - så nu padler de begge afsted - Mikkel præsterer endda at snakke gennem snorklen når han futter afsted ;))

Havet indbyder ikke til snorkling, der er rimelig høje bølger, så vi sopper kun i vandkanten og glæder os til vi møder mere stille vand på vores vej....

Knuser fra os alle 4







 Aaahh en udsigt ...Thomas og ungerne i baggrunden vog Woman ;))



Kommentarer