Dyt dyt honk honk båt bååååttttt........

En dag i Ho Chi minh ......
Nu skrev jeg godt nok at der var scooterkaos igår, men det viste sig at vi faktisk kun havde oplevet formiddagsslumrende scootere der snirklede sig afsted i sneglefart ....Om aftenen var antallet af scootere på gaden mangedoblet, da vietnameserne nu havde fået fri!! Nej nej nej - scootere allevegne, fra alle sider, fra alle retninger og absolut ingen begrænsninger for hvad der kan stables på sådan et køretøj - Max antal personer vi så igår var fem på en scooter - spædbørn og små børn sidder foran uden hjelme på ...puha, men underligt hvordan vi lynhurtigt spindes ind i dette vanvittige scenarie....

Natten til i dag var lidt hård - ungerne vågnede en del gange, og der er ret varmt...men det endte med at vi faldt godt i søvn og sov til kl. 10 men det var tiltrængt ovenpå rejsedagen igår;)

Vi begav os ud i varmen for at kigge lidt på byen - vi lagde vejen forbi Ben Tranh markedet hvor alt kan erhverves - dog kun for at kigge! Vi var på jagt efter krigsmuseet og fandt det efter en længere gåtur med mange små pauser. Ungerne er virkelig seje, men varmen og alle de mennesker og køretøjer og dytten og båtten opleves ret stærkt i børnehøjde.
Vi fandt museet og så gamle helikoptere og flyvere fra vietnamkrigen. Vi så også den mere mørke side med torturkamre og små fængselceller. Det gjorde stort indtryk på os alle!

Tilbage til hotellet - nu i cykeltaxa. Det skulle jo prøves tju hej hvor det gik. Desværre havde vi ikke aftalt pris i forvejen, men hvad kunne det dog koste, vi skulle ca 5 minutter på cykel - da vi skulle betale ville de have 3.000.000 dong - svarer ca til 1000 dk kr - ej det var nok lige i overkanten. Vi diskuterede frem og tilbage og endte på omkring 150 dk kr og en lærestreg - aftal altid prisen først!!! Men det var en sjov tur ;)

Mikkel og Thomas ville ned til frisøren og få Mikkel klippet i eftermiddags, og lige da de var kommet afsted kom regnen - det styrtede ned og de krøb i ly sammen med en ældre dame, som straks tilbød dem stole og delte sin regnfrakke med dem ;) Så frisør besøget blev rykket til senere - hold da op han er feteret den lille herre (og Sofie) - intet mindre end tre damer omkring ham - og der bliver rykket i kinder og dikke dikket - han tager det forbavsende cool ;)) Han er blevet så sej med nyklippet hår.

Inden vi gik ud for at finde aftensmad ville Sofie og jeg lige tjekke om regnen var stoppet - jeg nåede akkurat at sige "pas på trappen Sofie den kan godt være glat" så sad jeg selv på enden;)))

Imorgen går turen til Phan Thit med bus - vi bliver hentet på hotellet kl 7.30 så nu er det godnat herfra ;) Vi glæder os til at komme væk fra storbyen og ud til vand sand og sol;)))

Kommentarer