Vel ankommet til Ho Chi Minh City ;)

Så er vi landet ....puha at rejse er at leve....man kan i hvert fald mærke, at man er i live efter små 24 timer på farten....

Nu burde jeg jo vide, at en rejse sammen med Hr Thomas Overgaard ALTID betyder udfordringer - selvfølgelig sker det der bare ikke måtte ske. En måge ramte vores fly der var på vej fra Kbh til Aalborg kl. 10.55. Der stod vi og var tjekket ind, havde haft den svære tårevædede afsked. Nu var vi klar....lige indtil vi lidt for sjov jokede med at hov hvad var dog det piloten var kommet til at køre ind i, da der var en stor rød plamage foran på flyet...I det samme fortæller walkie Talkie damen meget alvorligt at flyet er ramt af en måge, og de må afvente tekniker fra Kbh nej nej nej.
Vi var pressede! Vores næste fly afgik 14.35 fra Kbh og nåede vi ikke det, var det bare ærgerligt....Så ville det betyde nye billetter - sikkert til en del mere end det vi oprindeligt havde givet, og uvist hvornår vi så kom afsted. Sofies øjne flød over i tårer....Til vores held kunne vi få lov at komme med Norwegian kl. 11.50 til Kbh - det kostede os godt nok nogle tusinde, men det var nødvendigt...Til gengæld stødte vi ind i Bent Fabricius Bjerre - og så fik Thomas da lige trykket næve med en legende indenfor musikverdenen;)
Afsted kom vi - Vores skift i Doha gik planmæssigt. Thomas og jeg fik os hver især nye venner ;) Thomas hookede op med en svensker som var en fuldstændig tro kopi af Glenn fra 30 grader i februar - det morede jeg mig ganske fint over, indtil jeg fik selskab af en mindre flatterende herre som havde en del på hjerte om skønne Vietnam ...Tror nu ikke vi helt delte samme interesser for hvad Vietnam kan byde på !! Mikkel tog den sidste flyvetur så sejt - han sov nærmest hele vejen, men han var da også klart den der havde mest plads det lille menneske - efter den tur vil jeg aldrig modargumentere at vores toppolitikere får lov at ligge ned under de lange flyrejser - Baldekrampe, lægkramper, nakkesmerter og faldende kæber natten lang ;))) men nu sidder vi her i Ho Chi Minh city!

Lidt gode råd havde vi taget med i tasken fra "Glenn" så vi ikke blev taget ved næsen af taxachaufføren der kørte os til centrum ;) Sofie var godt nok presset og sad og dukkede sig når der var politi i sigte, for sikkerhedsselen virkede ikke ....Måtte snakke lidt om at det er anderledes hernede, men meget svært at forklare, når man nu har brugt så meget energi på at snakke sikker trafik derhjemme ....Vi ankom på hotellet ca. kl 14.30 lokal tid, og efter et lille hvil på værelset smuttede vi ned i byen ......Kaooooooosssssss Der er scootere overalt - og man skal bare gå, ikke ændre tempo, ikke ændre retning, ikke stoppe op - bare gå....Der var godt nok en lille knyttet hånd i hver af min - lidt overvældende for ungerne.

Mikkel får ikke et roligt øjeblik, allerede nu er han blevet dikke dikket og løftet og vinket og klappet bagi.....Og det er jo ikke lige det Mikkel synes det mest fantastiske...spændt på om han vænner sig til det ;)

Det er et par seje unger vi har med os, sejere end deres mor - der kan mærke at hun skal vænne sig til tanken om at det er 6 måneder væk hjemmefra;)  - Nu skal vi lige fatte at vi er afsted ;))