Fødselsdagsfest på Langkawi;)

Søndag var endnu en ”lave ingenting dag”. Thomas var lidt ramt, da han havde tilbragt en times tid af natten i receptionen. Elevatorerne var gået i selvsving og blev ved med at dinge i ét væk. Så måtte hr Overgaard lige puste sig lidt op, og elevatoren blev slukket!

Vi endte med at spise til aften på samme restaurant som aftenen forinden ”Pappa Rich”, hvor vi fik lækre kyllingespyd ris og naan brød - mums. Langkawi er efter vores mening virkelig ikke et sted at tage til i gastronomisk øjemed. Mange af deres såkaldte restauranter er nærmest i værre stand end i Vietnams yderområder. Vi er ellers ved at være rimelig vant til lidt af hvert efterhånden.

Mandag gik turen til den lokale skole i Kuah. Skolen ligger lige ovre på den anden side af vejen, så vi gik derhen. Vi spurgte vagten, om det var ok, at vi gik en lille tur på skolen, og så hvad de lavede. Det var helt fint. Klasselokalerne var med åbne skodder for vinduerne pga varmen, ellers nogenlunde bygget op som derhjemme. Vi så en børnehaveklasse, der sad i rundkreds og sang – de var så søde. Vi mødte også en 2. klasse, hvor der var godt gang i den. Børnene var så fine i deres uniformer, og med smilet om læberne kunne man slet ikke stå for dem.

De var så nysgerrige, og drengene lavede en masse ballade nu vi kiggede på. Deres klasselærer spurgte os hvor vi var fra, og da vi fortalte, at vi kom fra Danmark spurgte han, om det var fra Skanderborg. Det viste sig, at han havde læst i Japan sammen med en dansker. Han virkede som en rigtig rar lærer, der stille og roligt gik omkring og hjalp eleverne, imens der var masser af spasmagere og højt humør i klassen. Jeg tror ikke, at det var til ære for os, sådan tror jeg bare det var i hans klasse.

Sofie og Mikkel var meget optagede af at se børnene, og den måde de gik i skole på her. De synes det så rart ud, og sjovt at de også skulle lære bogstaver og havde fine skoletasker ligesom dem.

Senere på dagen smuttede jeg en tur ned i det lokale ”stormagasin” og shoppede ind til fødselsdag. Jeg var helt tilfreds med indkøbene og vidste, at det ville bringe glæde hos vores dejlige tøs. Da jeg kom hjem hjalp Mikkel med at pakke gaverne ind og skrive et kort til sin storesøster. Han kunne sagtens holde på alle hemmelighederne. Sofie var ved at gå til af spænding – fødselsdagsfeberen var ved at indtræffe, da hun kunne høre knitrende papir udenfor døren.

Efter aftensmaden på terrassen og film på computeren bad jeg Sofie om at hoppe i tøjet og komme med. Jeg havde lavet en aftale med skoleveninden Amy´s mor om at de ville skype klokken 21.30 vores tid. Sofie blev bare så glad da Amy´s ansigt dukkede op på skærmen. Hun savner sine venner meget. Mikkel og jeg blev hurtigt bedt om at fortrække, så hun kunne snakke i fred. At se hende på afstand sidde der og fnise og snakke var bare så skønt. Hun var så glad bagefter;) Imens Sofie snakkede med Amy fik vi en opringning fra Washington, hvor Birgitte, Mikkel og Asta er i øjeblikket. Så skønt at se dem og vide at de har det godt. Det er noget af en tidsforskel vi har imellem os. De var på vej i Zoo og klokken var kvart i ni om morgenen. Vi var på vej i seng klokken kvart i ti om aftenen ;)

Tirsdag morgen var der pyntet op på terrassen med flag, balloner og fødselsdagsmand - ej at forglemme. Sofie blev vækket med sang og gaver. Hun blev så glad for gaverne. Der var en dukke fra Thomas og mig, lægesæt fra Mikkel, kjole fra mormor og morfar, perler fra farmor og farfar og glimmertusser fra Molly;) Mikkel fik også en lille ting – et walkie Talkie sæt – men i min shoppeiver havde jeg overset at der både skulle bruges skruetrækker og batterier dertil, så i første omgang snakkes der bare i dem i samme rum.

Efter frokost gik vi ned i supermarkedet og købte is – Sofie fik is. Mikkel vælger konsekvent at springe over isen, men M&M´s er i høj kurs hos ham (og hans mor). Her fås de også i flere varianter – både med mandler, mørk chokolade og peanutbutter. Tilbage på resortet satte vi os til rette i receptionen – Det eneste sted med netforbindelse. Sofies matematiklærer havde været så sød, at sørge for, at klassen kunne skype til Sofie. Så klokken halv fire vores tid, sagde jeg til Sofie ”hvis du kunne se din klasse nu, hvad ville du så sige til dem?”, Hun blev helt forvirret, og frem på skærmen kom de dejlige unger fra 2.a og sang fødselsdagssang. Det var så sødt. Bagefter gik Ipad´en rundt i klassen så alle kunne hilse på. Nej hvor det bare gjorde fødselsdagshumøret helt i top;)

Der blev også fødselsdagsskypet til farmor, farfar, mormor og morfar – dejligt at se dem alle, og fantastisk at det er muligt i denne fagre nye verden;)

Så med ét dalede humøret på fødselsdagstermometeret. Sofie og Mikkel legede jorden er giftig på puderne i lejligheden. Med ét hørtes der et kæmpe brag, og Mikkel skreg. Han havde ramt kanten af bordet med fortanden, så den var slået ind. Der var blod og panik i den bette mands ansigt. Jeg prøvede at bevare overblikket, men da Thomas kom op nede fra receptionen til dette scenarie, besluttede han hurtigt, at vi skulle til tandlægen straks. Afsted det gik hen til tandlæge ”Chew” - ja det hed hun;) Efter lidt ventetid blev det vores tur. Vi blev hurtigt stillet overfor to valg – Enten skulle tanden ud, eller også skulle den sættes på plads igen....Det virkede simpelthen for voldsomt at skulle rykke tanden ud, men vi havde ingen forudsætninger for at træffe det rigtige valg. Så vi brugte vores forhåbentligt sunde fornuft, og vupti sad jeg og skulle holde min lille drengs ben, imens han fik lagt lokalbedøvelse. Så blev tanden vippet på plads igen, og status er nu antibiotika og observation. Puha det var en værre omgang...

Klokken var nu blevet 18.00, og sulten meldte sig. Hvad gør man så, når man har en fødselsdagspige der er stillet Mc Donald i udsigt, og en forslået dreng med ringe tandstatus. Det blev Mc Donald – for fejres det skulle hun. Jeg havde hverken fået flag eller kamera med ud af døren, da der var lidt lettere hektisk stemning, men vi havde nu en hyggelig middag alligevel. Mikkel fik små musebidder kyllingenuggets, og et sugerør stukket ind fra siden;)

Vel hjemme hyggede vi med Monster High film og så var den fødselsdag ved at lakke mod enden.

Et stort tillykke skal også lyde til onkel Lars, som har fødselsdag samme dag;)

Onsdag – sidste dag på Langkawi. Thomas og Sofie gik fra morgenstunden ned og facetimede med faster, onkel og Asta – hos dem i Washington er det jo stadig Sofies fødselsdag, så de nåede også lige at få sagt tillykke. De vendte tilbage med et billede af mormors arm i gips, som de havde set på facebook. Åhh nej, sikke en uheldsdag det var i går – og så på Sofies fødselsdag.

Vi nyder udsigten på denne sidste dag, og morer os over, at de nu virkelig har fået travlt her på resortet. Thomas har gjort det til sit lille projekt, at få stedet her op at køre. Det er så nyt, og alligevel er der så meget der ikke helt er styr på. Så da poolen efter en uge var blevet helt grøn og slimet på bunden, måtte han fortælle dem, at den faktisk skal gøres ren. Så i dag har der været godt gang i den fra morgenstunden. Jeg er sikker på, at personalet jubler når vi tjekker ud i morgen;)

Pas på hinanden derhjemme, så prøver vi det samme her;)