Farvel til storbyjunglen og goddag til den sande version ;)

Søndag var dagen hvor Petronas Towers skulle bestiges. Det er noget af et sikkerhedstjek man kommer igennem for at komme derop – som skulle man ud at flyve. Men okay sådan er verden blevet!

Sikke en udsigt vi blev mødt af. Første stop var broen mellem tårnene, og dernæst helt op på 86 tyvende etage – 452 meter oppe. Wauw – ubeskriveligt smukt! Sofie og Mikkel synes det var vildt, men var dog mest optagede af en miniature udstilling af byen som var udstillet deroppe;)

Dernæst stod den på frokost – og en tur i den flotte park der ligger omme bag tårnene. Der er en kæmpe legeplads, som Sofie og Mikkel boltrede sig på. I 30 grader blev deres ansigtskulør hurtigt ændret til mørkelilla. Så var det jo meget belejligt, at der ved siden af legepladsen var et soppebassin. Så af med tøjet, og kun iført underbukser smuttede de ud og fik sig en svalende dukkert.

I parken er der en løbebane som Mikkel spurtede afsted på – lige indtil han blev grebet af en inder, der holdt ham fast og ville have sin ven til at tage et billede af ham og Mikkel. Så pustede hr Overgaard sig for alvor op. Det var anden gang i løbet af turen i parken, at en inder greb Mikkel uden at spørge os om det var ok, at han tog et billede af ham, og denne gang var Mikkel ved at gå i panik, da vi var et stykke bag ham. Det virker ret voldsomt på sådan en lille fyr, når en fremmed bare griber fat i en, og når man i forvejen ikke er glad for at stille sig op til fotoshoot så bliver sagen ikke bedre. Vi ved jo godt, at de bare synes, at han er sej og skøn, men de bliver altså nødt til at respektere at han er et lille menneske!

Mandag – sidste dag i KL. Jeg tog kampen op mod storbyens forhindringer, og løb en tur ned til parken ved Petronas tårnene. Klokken var 8 om morgenen, så der var allerede meget travlhed i byen. Folk var på vej på arbejde, så det blev et stort forhindringsløb indimellem mennesker, høje kantstene, enorme rødder der har brækket fortovene op og venstrekørsel. Men intet mindre end fantastisk at løbe en runde i parken med skyskrabere som smuk kulisse til alt det grønne. Tak til tourguiden for at få mig overtalt;). 

Senere tog vi metroen til China town. Fantastisk bydel med masser af leben, lugte og farver. Dernæst gik turen videre til Little India. Benene var blevet meget trætte, og gassen var gået af ballonen, så det blev bare et kort visit.

Så var det tilbage på hotellet. Jeg kom på nettet og fik Mikkel indmeldt i skole og DUS. Det er smart, at det kan klares så langt væk hjemmefra. Ret vildt, at den lille mand skal afsted til sommer med skoletasken på ryggen, men han er SÅ klar til det ;).

Så skulle der pakkes sammen, da morgendagen bød på meget tidlig afrejse afsted mod Sandakan - Den malaysiske del af Borneo.

Tirsdag kl. 5.30 ringede vækuret. Vi skulle flyve 9.40, og taxaturen til lufthavnen tager omkring en times tid. Op kom vi alle mand – og Mikkel selvfølgelig som vanen tro som sidste mand;). Vi var små 5 kilometer fra lufthavnen, da Thomas sagde, at han jo godt vidste, at vi var i lidt for god tid, men man ved jo aldrig om bilen punkterer. Thomas havde nærmest ikke afsluttet sætningen før bilen sagde flump flump flump...punktering – hvad er oddsene lige for det. En forbipasserende klarede fluks at få skiftet dækket, og ribbede taxachaufføren for en anseelig sum. Da chaufføren ringede sin chef op bagefter, fik han en mindre skideballe over at have betalt manden så mange penge for det. Jeg fik helt ondt af den søde taxachauffør.

Vi landede i Sandakan omkring klokken 13. Hold da op et syn det var at lande her. Det var som at lande midt i junglen, det eneste man kunne se så langt øjet rakte var palmer og floder. Wow, vi er kommet til regnskoven nu. Vi blev samlet op af en taxa og kørt til vores hotel. Ugen vi skal tilbringe på Borneo er booket via et bureau, så nu kan tourguiden slappe af og nyde turen. 

Vejen til hotellet førte forbi faldefærdige træhytter i slumkvarterer langs kysten. Paradoksalt nok var der ved flere af ”skurene” bygget en garage med fine biler i.

Vi nåede hotellet i byen, maverne knurrede og selvfølgelig var der også her et gyldent M – faktisk lige overfor hotellet, jeg troede ellers, at vi var home safe her hvad det angik, men nej! Så står den på havregryn til aften ;) 

På vej tilbage til hoteller blev vores nysgerrighed vakt og drev os ind i en stor hal - Det viste sig at være det lokale fødevaremarked. Alt i fisk, fjerkræ, grøntsager og kød kunne erhverves her. Det var en oplevelse for både næser og øjne ;)